Action og gys

1. februar 2003 07:00

Til påske åbner Tower of London den permanente udstilling Torture, der kun er for folk med stærke nerver. Udstillingen viser for første gang kopier af de torturinstrumenter, der gennem århundreder blev anvendt til at terrorisere de stakkels fanger i Londons berømte og berygtede fæstning. Udstillingen er henlagt til de mørkere kroge af Lower Wakefield Tower. Hvis man er mere til action for raske drenge skal man komme i dagene 24.-27. maj, når Tower of London kommer under belejring. Der er tale om en efterligning af belejringen af Tower i 1267, da den oprørske "røde jarl", Gilbert de Clare, stormede fæstningen med sine tropper og udfordrede den kongelige magt. De besøgende kan selv deltage og for eksempel lære at anvende en rambuk, der blev brugt til at gennembryde portene, eller at smide "sten" ned i hovedet på angriberne fra de høje mure. De larmende begivenheder finder sted fire gange dagligt i de fire dage.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...