EMNER

Addas bog udgivet og solgt i 1100 eksemplarer

HAVERSLEV:Da Addas e-rindringsbog var klar til udgivelse for knap halvandet år siden, blev den i første omgang kun trykt i et oplag på 150 eksemplarer. Da disse næsten blev revet væk fra starten, blev yderligere to gange 50 eksemplarer bestilt hos udgiveren, Degn Grafik i Ravnkilde. Siden er der trykt adskillige flere oplag for at dække den totalt uventede store interesse for erindringsbogen. - Så i dag er vi oppe på at have solgt over 1100 eksemplarer af bogen, fortæller Aase Munkholm stolt. Hjælp til fattige børn Overskuddet fra salget går ubeskåret til fattige børn gennem organisatioen SOS Børnebyerne. Den lokale afdeling i Arden og Omegn står for den praktiske del af dette arbejde. - De første 1100 solgte bøger har givet et samlet overskud til fattige børn på 65.000 kroner. Af dette beløb har vi doneret de første 50.000 kroner til et center for gadebørn i Nairobi i Kenya, forklarer Aase Munkholm. Hjælpeprojekt i Nepal Hun har sammen med næstformanden i lokalafdelingen af SOS Børnebyerne, Inge Thomsen fra Ravnkilde, her i foråret været på en måneds ophold i Nepal. Blandt andet besøgte de en SOS børneby syv timers kørsel uden for hovedstaden Katmandu. Her boede der 10 fattige børn i hver af de 15 huse. På samme tid havde 50 enlige mødre mulighed for at aflevere deres børn om morgenen på stedet inden de gik på arbejde. De hentede dem igen klokken fem om eftermiddagen. - I børnebyen var der også en skole med plads til 450 elever. Størsteparten af dem kom hver morgen udefra i busser fra omegnen for at få undervisning. Dem der kunne betale, gjorde det, mens de andre fik gratis undervisning. På samme tid havde de 50 enlige mødre mulighed for at få gratis tøj til sig selv og deres børn, fortæller Aase Munkholm. De to kvinder fra Himmerland boede i børnebyen i otte dage og kom på den måde helt tæt ind på livet af de mange beboere og deres dagligdag. - Vi har derfor nu besluttet at donere 10.000 kroner af overskuddet fra Addas bog til børnebyen og dets mange projekter. Så lige så snart lederen af børnebyen i Nepal har de sidste formaliteter på plads, vil de modtage pengene, erklærer Aase Munkholm. Sammen med næstformanden i lokalafdelingen af SOS Børnebyerne, Inge Thomsen, benyttede hun også det et måned lange ophold i Nepal til en flere dage lang og til tider dramatisk trekkingtur i bjergene med hjælp af en lokal guide.