Lokalpolitik

Adelgade-baghus giver bryderier

Tvivl om hvorvidt nedrivningstilladelse fra 1990 stadig gælder

Både baghusets og forhusets skæbne afgøres på det ekstra byrådsmøde i morgen. Det handler naturligvis om Adelgade 23. ARKIVFOTO: TORBEN HANSEN

Både baghusets og forhusets skæbne afgøres på det ekstra byrådsmøde i morgen. Det handler naturligvis om Adelgade 23. ARKIVFOTO: TORBEN HANSEN

HOBRO:Når byrådet på sit ekstraordinære møde i morgen skal sige ja eller nej til en ansøgning fra Sparekassen Hobro om nedrivning af Adelgade 23, så forventes der at foreligge en formel ansøgning fra sparekassen om tilladelse til nedrivning af baghuset. Sparekassen Hobro fik egentlig byrådets tilladelse til nedrivning af baghuset helt tilbage i 1990, og pengeinstituttet havde en idé om, at denne tilladelse stadig gjaldt. Det bekræfter bestyrelsesformand Hans Jørgen Nielsen, Hobro. Men ifølge formand for teknisk udvalg Preben Christensen (S) forældes sådan en tilladelse efter tre år. Det siger bestemmelser i byggeloven. På byrådets møde sidste tirsdag var et flertal parat til at behandle sparekassens ønskede nedrivning af både for- og baghus, men det modsatte Socialdemokraterne sig. Og når byrådet ikke var enigt, kunne det ikke lade sig gøre. Socialdemokraternes modstand mod at drøfte baghuset betød, at det i givet fald kun var forhuset, som der allerede foreligger en formel ansøgning fra sparekassen om at nedrive, der kunne blive behandlet. For at tage sagen under ét valgte borgmester Jørgen Pontoppidan (V) at udsætte den til det ekstra møde i morgen. Preben Christensen siger, at borgmesteren havde glemt at tage hensyn til, at der faktisk ikke forelå en ansøgning fra bygherren om en nedrivning af baghuset til Adelgade 23 forud for mødet sidste tirsdag. - Fordi borgmesteren mener, at han har et flertal i byrådet til at rive baghuset ned, så tror han åbenbart, at byrådet kan behandle den. Det kan byrådet bare ikke - der skal foreligge en anmodning om det fra bygherren, siger Preben Christensen. Borgmester Jørgen Pontoppidan synes, han er lovligt undskyldt. Fra teknisk udvalg lå der nemlig en indstilling, der både omhandlede for- og baghus. Teknisk udvalg havde haft møde dagen inden byrådsmødet, og her anbefalede et mindretal (to fra Venstre), at baghuset kan rives ned, mens flertallet (tre socialdemokrater) ville bevare det. - Det var nyt for mig, at baghuset var med i sagen. Jeg synes, at det er teknisk udvalg, der blander tingene sammen. Når de har baghuset med i deres indstilling, er der lagt op til, at byrådet behandler den, påpeger Jørgen Pontoppidan. Råd fra advokat Inden byrådsmødet i tirsdags bad kommunaldirektør Jørgen Basballe en lokal advokat om et råd i sagen om nedrivningstilladelsen fra 1990. Borgmesteren forklarer, at hvis den 16 år gamle tilladelse stadig var gyldig, så kunne kommunen risikre et erstatningskrav fra sparekassen, såfremt byrådet besluttede at bevare baghuset. 5. maj svarer advokat Niels Lindberg kommunen, at den ikke-udnyttede nedrivningstilladelse (til baghuset) efter hans opfattelse ikke er forældet, og at sagen skal behandles efter reglerne om ”begunstigede forvaltningsakter”. En tilbagekaldelse af tilladelsen kan som regel ikke ske - men der er undtagelser fra reglen. Disse undtagelser findes ifølge Preben Christensen i byggeloven og handler om forældelse. Han understreger, at teknisk forvaltning allerede tilbage i slutningen af marts/begyndelsen af april i år meddelte Sparekassen Hobro, at tilladelsen fra 1990 til nedrivning af baghuset ikke gælder længere. - Jeg har hele tiden sagt, at den nedrivningstilladelse ikke gælder mere. Jeg undrer mig over, at borgmesteren sår tvivl om forvaltningens oplysninger ved at bede en lokal advokat om råd. - Det virker forkert, at en borgmester ikke kan ringe til teknisk forvaltning og få de oplysninger, kritiserer Preben Christensen. Jørgen Pontoppidan siger, at fordi det er en speget sag, er det godt at få undersøgt den ordentligt. Der er efter hans opfattelse ikke noget odiøst i at spørge en advokat. Kommunen bruger ekstern bistand i mange sager. Den nuværende kommunaldirektør Jørgen Basballe er økonom af uddannelse, men også i hans juristuddannede forgænger Kim Kristensens tid bad man af og til en advokat om en udtalelse, lyder det fra Jørgen Pontoppidan.