ADH-boss kræver slutspil

I år er det lige på vippen, men i næste sæson er kravet til Aalborg DH klart. Hajerne skal i slutspillet

Jan Hansen stopper som sportsdirektør i Aalborg DH.
Foto: Grethe Dahl.

Jan Hansen stopper som sportsdirektør i Aalborg DH. Foto: Grethe Dahl.

Aalborg DH's ejer og direktør Jan Hansen er ved at have lagt puslespillet til den kommende sæson. Og ser han på det næsten færdige resultat, er han meget godt tilfreds med det billeder, der tegner sig efter den seneste tids kontraktforhandlinger. - Det hold som vi sender på banen i næste sæson skal i slutspillet. Det er jeg ikke i tvivl om. Det er selvfølgelig også sammenlignet med det der sker rundt om hos vores kollegaer i ligaen. Jeg føler, at vi er ved at sammensætte et rigtig slagkraftigt hold, som indeholder den personprofil, vi har ledt længe efter. Det er et hold, som vil gå på banen med fight og gejst hver eneste gang, og bare på det, er jeg sikker på, at vi kommer i slutspillet, fastslår Jan Hansen. Senest har han skrevet kontrakt med stregspillerne Sabine Pedersen og Julie Goiorani, og de brikker han stadig mangler at få lagt på plads er forlængelserne med Kristina Bille og Ana Vojcic. Det forventer han dog sker i den nærmeste fremtid. De store spørgsmålstegn er topscorer Linnea Torstenson og Johanna Ahlm. Sidstnævnte har efter en skrækkelig start i Aalborg DH været lejet ud til Viborg HK. Med hensyn til hende mangler Jan Hansen stadig en afklaring. - Og når den kommer sidst i marts falder resten af puslespillet på plads. Bliver hun hos os, har vi lagt et økonomisk loft for os selv. Hun skal selvfølgelig have den kontrakt, hun har valgt men de penge vi har til rådighed, afhænger af, om hun bliver eller ej, siger Jan Hansen som dermed også antyder, at Linnea Torstensons mulige ADH-fremtid hænger tæt sammen med, om Johanna Ahlm kommer tilbage til Aalborg. Hør interview med Jan Hansen: {{-------------------------------- LYD: 1603 JAN WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}