ADH fightede forgæves i Viborg

Viborgs HK's danske mestre var for stor en mundfuld for Aalborg DH, der tabte udekampen 32-27.

Julie Aagaard (t.v.) blev topscorer for ADH i Silkeborg.

Julie Aagaard (t.v.) blev topscorer for ADH i Silkeborg.

Viborg HK har været aldeles suveræn i denne sæson i håndboldkvindernes Guldbageren Ligaen, og Aalborg DH blev ikke det første hold til at stjæle point fra det forsvarende mesterhold. Viborg, der var uden den skadede duo Rikke Skov og Carmen Amariei, kom komfortabelt foran med fem mål efter første halvleg, og den føring blev solidt forsvaret i resten af kampen Aalborg DH var dog også svækket til kampen, da angrebsprofilen Mariama Signate sad over med en hjernerystelse. I hendes fravær trådte unge Julie Aagaard i karakter med ni scoringer. Det betød, at ADH to minutter før tid fik ædt sig op på kun at være bagud med to mål - 29-27 - men kræfterne række ikke til mere.