ADH henter Søs Søby hjem
Det bliver Søs Søby, der skal løse den akutte målmandskrise i håndboldligaklubben Aalborg DH

Søs Søby kan snart igen ses juble i hajernes trøje. Foto: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg
AALBORG:Hun skiftede så sent som i sommerpausen hajernes bassin ud med traditionsklubben Viborg HK, men her har hun kun fået sporadisk spilletid. Da Aalborg DH samtidig er hårdt ramt på målmandsposten med kun svenske Maria Olsson spilleklar, så er det lykkes at få enderne til at nå sammen om en lejeaftale efteråret ud.
- Det er jeg rigtig glad for. Jeg har jo været meget skadet de senere år, og selv om jeg er fit for fight nu, så er det kun to måneder siden, at jeg startede træningen op efter en længere pause. Så lige nu har jeg brug for noget spilletid, hvis jeg skal bevæge mig i den rigtige retning - også mere spilletid end Viborg kan tilbyde mig lige nu, fortæller Søs Søby.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.