ADH kom tæt på sensationen

Aalborg DH var godt med i pokalkampen i Randers, men endte med at tabe 26-34

Aalborg Dh har opgivet at finde en erstatning for langtidsskadede Søs Søby. Foto: Torben Hansen

Aalborg Dh har opgivet at finde en erstatning for langtidsskadede Søs Søby. Foto: Torben Hansen

Aalborg DH tabte lørdag eftermiddag til Randers HK i kvinders pokalturnering. Selvom nordjyderne spillede en næsten perfekt første halvleg, mistede de overtaget i løbet af anden halvleg og måtte indkassere et nederlag på 34-26, i en kamp, der langt hen ad vejen var mere tæt, end cifrene måske vil afsløre. I første halvleg sad Aalborg DH tungt på tingene. Forsvaret spillede aggressivt, Søs Søby reddede alt, der kunne krybe og gå, og angrebet fungerede godt. Specielt i kontrafasen kunne Randers HK-spillerne bogstaveligt talt ikke følge med de hurtige nordjyder, der gang på gang udnyttede Søs Søbys redninger til selv at score i den anden ende. I anden halvleg vendte billedet dog, og Randers HK åd sig mere og mere ind i kampen, hvor de til sidst endte med helt at sluge nordjydernes forpsring. De takter fortsatte stort set resten af kampen, hvor Randers' målvogter, Chana Masson gang på gang reddede skudene fra Aalborg DH, der efterhånden virkere en smule modløsesom kampen nærmede sig sin afslutning. - Randers kommer ud fra pausen med et rigtig hårdt pres på os. De scorer et par hurtige mål, og fordi vi har været igennem en lang sæson, mister pigerne måske lidt modet, når der pludselig bliver scoret mange mål imod os, siger Aalborg DH-træner, Allan Heine Kampens resultat betyder, at Aalborg DH igen i år må se sig slået tidligt ud af pokalturneringen efter den svære lodtrækning allerede i sjette runde.