ADH på besøg i Hadsund Hallen

Håndbold Ligaen møder serie 1 i opvisningskamp.

ADH og formentlig også playmaker Katrine Stilling kommer til Hadsund 10. marts, og ved den lejlighed er holdet nok mere oven på end mod FCK for nylig. Foto: Lars Pauli

ADH og formentlig også playmaker Katrine Stilling kommer til Hadsund 10. marts, og ved den lejlighed er holdet nok mere oven på end mod FCK for nylig. Foto: Lars Pauli

Til daglig spiller Hadsund Boldklub Håndbolds bedste damer i serie 1, men onsdag 10. marts får de en unik chance for at prøve kræfter med et hold fra landets bedste række. Som en sponsorgave har HB nemlig fået foræret et opgør mod Aalborg DH, og selvom sidstnævnte frister en tilværelse i midten af dameligaen, bliver der noget at se til for HB'erne. - Det er unægtelig noget af et scoop med sådan en kamp - og jeg glæder mig virkelig. Det bliver i sig selv en oplevelse at skulle op imod noget af det ypperste indenfor dansk håndbold, men vi har så sandelig ikke har tænkt os at være glade for bare at være med, siger formanden for HB Håndbold, Ivonn Skov. Kærkommen belønning Hun ser kampen som en kærkommen belønning til spillerne for fliden på træningsbanen. - De har gennem halvanden sæson nu har haft en træningsdeltagelse på langt over 90 procent i over 10 måneder om året og har suppleret med fysisk træning. Derfor under jeg virkelig pigerne denne oplevelse, siger Ivonn Skov. Unik mulighed Hun håber, at også publikum vil tage godt imod tilbuddet. - Og benytte den unikke mulighed til at se vores piger kæmpe mod overmagten og nyde hvert eneste sekund af det. For selv om vi er i en rivende udvikling, så går der nok lige lidt tid, inden vi kan byde på Ligahåndbold i Hadsund Hallen igen, erkender hun.