ADH strøg til tops

Håndbold 1. september 2003 06:00
AALB. DH-SOLA 41-35 (20-18) HÅNDBOLD, TRÆNINGSKAMP, KVINDER STAVANGER: Det var Aalborg DH's sjette sejr på stribe under træningsturneringen i Stavanger, og ADH-tropperne sikrede sig dermed førstepladsen og førstepræmien på 40.000 norske kroner. Den tidligere Viborg HK-duo Heidi Astrup og Natalia Derioguina førte an i løjerne sammen med norske Anniken Solberg i gårsdagens opgør mod arrangørklubben fra Sola. De tre scorede hver syv mål i den sidste test før sæsonpremieren i HåndboldLigaen på onsdag ude mod Ikast/Bording. ADH's ungarske duo, Agnes Farkas og Beatrix Beynats, lyste også op med hver fem mål mod Sola, der ellers lagde godt ud og førte 9-6, men det billede fik ADH-kvinderne hurtigt vendt. Sejre over Japans A-landshold, Horsens, Tertnes, Nordstrand, Bjørnar og altså Sola sikrede ADH triumfen i Stavanger.jeri
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...