ADH tæt på ny målmand

Direktør forventer at hente fire nye spillere

ADH-direktør Lars Steffensen. Foto: Grete Dahl
Håndbold 19. juni 2012 07:18

AALBORG: Aalborg DH er på spillerjagt forud for den kommende sæson og første brik er tæt på at falde på plads.

- Der er tale om en målmand. Jeg har sendt kontrakten ud, men endnu ikke fået den underskrevet tilbage, siger ADH-direktør Lars Steffensen, som forventer, at det sker i løbet af denne uge.
Ud over en målmand håber han at hente en stregspiller, en højre back og en højre fløj til klubben.
Aalborg DH havde håbet at finde en eller flere af dem blandt de unge hollandske spillere som har været til prøvetræning i klubben den seneste tid, men det sker ikke.
- Ingen af hollænderne er interessante for os lige nu. De er meget unge og har endnu ikke niveauet. Potentialet er der dog ikke tvivl om, så vi har bestemt ikke opgivet vores hollandske forbindelse, siger Lars Steffensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...