ADH trækker seere

AALBORG: Agnes Farkas, Heidi Astrup og Natalia Deriouguina fra Aalborg DH trækker mere end Anja Andersen og Slagelse, hvis man ser på seertallene fra sæsonens tv-transmitterede håndboldkampe. Sæsonens mest sete kvindekamp var sæsonpremieren mellem Ikast/Bording og Aalborg DH, hvor 617.000 danskere lod sig friste af den intense og uafgjorte natkassegyser. Det var faktisk 26.000 seere mere end til forrige onsdags pokalbrag mellem Slagelse og Ikast/Bording og 34.000 mere end til HåndboldLiga-matchen mellem Viborg HK og Slagelse. Aalborg DH's kamp mod Slagelse i anden runde trak 568.000 seere som den fjerdemest sete kamp, så det kan ikke undre, at TV2 satser på lørdagens kamp mellem Horsens og ADH, mens Danmarks Radio vil sende fra kampen mod GOG ugen efter.toto