Samfundsvidenskab

Adr, hun har ægte bryster

Det normale ændrer sig uafbrudt, og i fremtiden kan kosmetiske indgreb blive normen fremfor undtagelsen. Måske er ægte bryster i virkeligheden unaturlige

Bliv hattemager – så er du sikker på altid at kunne få et job. - Mennesket har gået med hat i i flere tusind år. Det var et godt råd til børnene generation efter generation, for var der noget mennesket altid ville have brug for, så var det en hat. Men i tresserne forsvandt hatten fuldstændig på kun få år, siger fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe. Og hvor det for 50 år siden var fuldstændig utænkeligt at gå udenfor uden hat, er en blød hat i dag et særsyn, der højst ses hos ældre mennesker, særlinge eller mystiske kunstnertyper – de unormale. Normalitetsbegrebet ændrer sig nemlig hele tiden – det, der er helt normalt i dag kan sagtens være unormalt om en enkelt generation. Og det som er unormalt i dag – vil være helt i orden. I plastikkirurgiens moderland, USA, er antallet af brystforstørrelser steget med 676 procent fra 1992 til 2004, og det er ikke noget urealistisk scenarie, at kvinder med silikonebryster en dag vil udgøre en større del end kvinder uden. - Det kan sagtens blive normen. Normalitet er bare et modelune, der varer lang tid. Kig bare på programmer som "Ekstreme Makeover", hvor helt almindelige amerikanere bliver forvandlet af kiruger. Det er i høj grad med til at påvirke folk, siger Maria-Therese Hoppe. Men da trendsætterne altid vil søge at skille sig ud fra mængden, vil der også gå god smag i bryster. - Men forskellen på top og bund vil være om du har en god og dyr kirurg eller en billigere som alle har råd til. Det vil ikke være fint at have store Pamela Andersson-bryster, trendsætterne vil sørge for, at der går elegance i det. Allerede i dag kan man nemt se, hvem der har haft en god eller dårlig kirurg, siger Maria-Therese Hoppe. Bange lemminger Professor i sociologi ved Aalborg Universitet, Jens Tonboe ser det stigende antal plastikopperationer som en naturlig udvikling. - Når folk bruger det i stigende grad, så er det fordi, det er vigtigt. Plastikkirurgi kan være et eksempel på samfundets forventning om, at man skal være smuk eller i hvert fald ikke være grim. - Vi bevæger os mere og mere i kredse, som vi ikke kender, og derfor signalerer vi mere med vort udseende. Vi vil gerne accepteres og er nervøse for at blive kantet ud og blive marginaliseret. I et meget omskifteligt samfund som vores, er risikoen for at blive marginaliseret meget stor, siger han. Men moden kan også give bagslag. For når alle pludselig går med hat og silikonebryster, bryder trendsættere ud af mønstret, og finder på noget helt nyt. Og så står folk tilbage med slukørede bryster og hatten i hånden. - Der er trendsættere og så er der lemminger, der løber efter. Og hvis der er for mange lemminger, der løber efter, er trenden pludselig ikke smart længere. På et eller andet tidspunkt giver moden bagslag. Der var engang, hvor det var fint at ryge og være fed. Sådan er det ikke længere, siger Jens Tonboe. Et andet eksempel er hudfarven. - Fra halvtredserne og fremefter blev det meget in at være solbrun, men i dag kan alle rejse til syden eller gå i et solarium. Det alle kan få vil eliten og trendsætterne ikke havde. I dag er det slet ikke fint at være solbrun – tværtimod, siger Maria-Therese Hoppe. Jens Tonboe mener, at vi lever i en tid, der er præget af stærke modstridende kræfter. Presset om fornyelse og individualisering har aldrig været større, og samtidig er presset fra det normative og regulerende meget stærkt. - Det er et stort paradoks. Vi vil så gerne markere os individuelt, men vi har samtidig et behov for at høre til et sted, og vi er alle bange for at blive efterladt og isoleret. Det at være menneske i et samfund er en svær sag, konstaterer han. Behovet for at have regler og normer stiger i takt med at samfundet ændrer sig hurtigere, og Jens Tonboe mener, at man allerede kan se den afsmitning i dansk politik. - Vi er ved at slå bremserne i overfor globaliseringen og det nye. Det er vores modreaktion mod moderniteten. På det politiske plan kan man se Dansk Folkeparti som modreaktionen, og også på strafområdet er vores behov for regulering blevet større. Vi strammer straffene, for vores tolerance overfor afvigende adfærd er blevet lavere, siger han. Generationskløft Det er ikke kun fordi, silikone-kvinder kommer i overtal, at man kan sige, at kunstigt forstørrede bryster er naturlige. For mennesket har siden tidernes morgen ændret på sig selv for at leve op til skønhedsidealer – også på måder, som umiddelbart kunne lyde ekstreme. - Der er blevet snøret fødder ind, lavet ar med vilje, sat ringe på halse, så de blev længere, og kvinder har presset sig ned i korsetter, siger Maria-Therese Hoppe. Også de fordømmelser, der i dag kan ramme folk, der ændrer på sit udseende er historiske. - I begyndelsen af 1900-tallet begyndte det at brede sig, at kvinder brugte make up, hvilket indtil da kun blev brugt af ludere. Det tog 20-30 år, før det blev nogenlunde normalt, men i dag kan du nærmest ikke være bekendt at gå ud uden, siger Maria-Therese Hoppe. Og der er en dyb generationskløft mellem ung og gammel, som i en nær fremtid kan revolutionere normalitetsbegrebet. - Den generation, der finder det unormalt at gå til en plastikkirurg, synes, at de unge skulle gå til psykolog i stedet for. Men de unge synes, at går man til psykolog, så er man da først unormal. Og at det er helt i orden at gå til kirurg. Unge i dag har ikke de samme bokse som tidligere. I dag kan du godt være til både urtete og silikonebryster, siger Maria-Therese Hoppe. Jesper Nygart er læge og ejer af Nygart Privathospital. Fra 2003 til 2004 har han oplevet en stigning i kosmetiske operationer på 400 procent. Og han bekræfter, at der er stor forskel på, hvordan de yngre og ældre patienter forholder sig til indgrebene. - De ældre kvinder er generte over at bede om en ydelse, mens de yngre er helt ublu. De ældre skal bryde med langt flere tabuer, mens den yngre siger: "Hvis der er noget, jeg er træt af, og det kan laves om uden farlige bivirkninger, så gør jeg det", siger Jesper Nygart. Han møder ofte kritikere, der finder det unaturligt og bekymrende, at mennesker på den måde vil ændre på sig selv. - Den som jeg hører oftest er netop, at "den type mennesker burde gå til psykolog eller psykiater." Til det vil jeg bare sige: Den største enkeltgruppe, jeg behandler er netop lærere, pædagoger, psykologer og psykiatere – de, der beskæftiger sig med de såkaldte indre værdier. Og det er jo lidt morsomt. Så når jeg hører det, så svarer jeg: "god idé" haha, griner Jesper Nygart. Bekymrende - næh Men er det da slet ikke bekymrende, at vi ligger under for pres og og idealer, at vi går så vidt som til at lægge os under kniven for at leve op til dem? At vi kunstigt laver vores naturlige kroppe om? - Næh, hvorfor skulle det være det? Naturen er noget billigt skidt, som man bliver syg af og dør af, siger Maria-There Hoppe skælmsk. - Vi har altid gjort vores bedste for at gribe ind i naturen ellers havde vi ikke været, hvor vi er i dag eller overlevet. Så havde vi stadig boet i træerne. Mine grænser for det her går ved unge teenagepiger, der ikke er udvoksede endnu og som er dybt usikre på sig selv. Man skal være myndig, før man kaster sig ud i det, men ellers kan jeg ikke se noget i vejen for det, siger hun. Indgrebene vil blive stadigt mere vidtgående. I USA kan man i dag få et silikonevaskebræt, større silikoneballer til mænd og kunstige muskler til hver en legemsdel. Og i takt med, at det bliver normen, kan normalitetsbegrebet ændre sig yderligere. - Det er helt normalt at have bøjle på tænderne, og i dag vil de fleste vel endda med offentlig støtte få opereret deres børns flyveører ind, hvis de er så store, at børnene kan blive drillet med dem. Men hvad er næste skridt? Hvad med den store næse? Hvad nu hvis man kun er 150 centimeter høj som 15-årig. Skal man så have væksthormoner? spørger Maria-Therese Hoppe. Professor Jens Tonboe kan sagtens se perspektivet. - Man kan godt forestille sig, at flere ting bliver støtteberettiget via sygesikringen. Normen for hvordan udseendet skal være, ændrer sig. Til sidst bliver også de mere ekstreme ting banale. Jo flere der gør det samme, des mindre opsigtsvækkende er det, siger Jens Tonboe. Fra original til ordinær Det er langtfra kun kvinder, der lægger sig på briksen på Jesper Nygarts hospital, selvom de stadig er klart det største kundegrundlag. Men mænd udgør en stadigt stigende andel. - De vil have fjernet hår. På baller, bryst og skuldre. For 30 år siden havde Tom Jones hår fra munden og ned til skridtet, når han optrådte, og han knappede skjorten helt ned, så alle kunne se hans mandighed. Nu er det en model som Markus Schenkenberg, der er in, så nu er vi nede ved den nøgne abe. Tilsvarende vil de unge kvinder have fikset bikinilinjen, og jo yngre de er, des mindre hår vil de have. Det er det, de betragter som naturligt, siger Jesper Nygart. Og normalitetsbegrebet vil ændre sig yderligere. Det eneste, man ikke kan være sikker på, er i hvilken retning det ændrer sig, siger fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe. Der er nemlig ikke langt mellem original, trend, mode og det at være ordinær. - Lige nu skifter hårmoden. Jeg har netop set en reklame for Gucci, hvor en kvinde ligger ovenpå en ung adonis. Og det er meget tydeligt, at han har hår under armene. Det kan vende tilbage, og så står de, der har gjort sig permanent skaldede med et tidsstempel, de ikke kan fjerne, siger forskeren. Det næste, der kan gå fra trend til normalitet er netop kønshårsfrisurer. I København og i Århus har der i flere år eksisteret en salon, der blandt andet udbyder farvning og figurklipning af kønshår til både kvinder og mænd. - Det er jo allerede skiftet således, at du som kvinde ikke bare kan have en stor dusk hængende, der ikke er trimmet. Det er utjekket på samme måde, som en mand, der ikke har sit skæg trimmet. Det er endnu ikke normalt at få en anden til at klippe det. Men det kan det sagtens blive, forudser Maria-Therese Hoppe. Så bliv plastikkirurg eller kønshårsfrisør – så er du sikker på altid at kunne få et job.