Adskillige er kommet til skade i togafsporing i New York

Et tog er kørt galt på Long Island. 50-100 personer er kommet til skade, men ingen er i livsfare.

Udland 9. oktober 2016 05:23 - Opdateret 9. oktober 2016 10:52
Mellem 50 og 100 mennesker er kommet til skade, da et tog på øen Long Island i New York kørte af skinnerne lørdag aften lokal tid.

Ingen af de tilskadekomne menes at være i livsfare.

Det oplyser en talskvinde for politiet i Nassau County ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger om togafsporingen, der ifølge USA Today skete omkring klokken 21.15 nær New Hyde Park på den vestlige del af øen.

For halvanden uge siden - 29. september - bragede et tog ind i en perron på stationen i Hoboken i New Jersey.

Toget kørte dobbelt så hurtigt som tilladt og ramte perronen med godt 30 kilometer i timen.

En 34-årig kvinde blev dræbt i ulykken, der skete i myldretiden, mens 114 andre blev kvæstet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...