Advarer om ny grøn boble

Finansmand advarer om ny finanskrise i kølvandet på grønne investeringer.

18. december 2011 08:58

Bare det er grønt - så er det godt. Sådan tænker politikerne, og sådan kommer investorerne også til at tænke i takt med, at mængden af politiske støtteordninger og garantier vinder frem. Dermed er politikerne godt i gang med at puste den næste finansboble op, siger finansmanden Per Wimmer, der tjente formuer på Wall Street før krisen. - Det vil være den grønne energi, der vil være katalysatoren for det. Vi vil bygge flere babelstårne ud fra tanken om, at bare det er grønt, så er det det, man skal, siger Per Wimmer, der sammenligner grønne projekter med de it-projekter, der for 10 år siden kunne rejse millioner bare på en ide. Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF) fralægger sig ethvert ansvar for en eventuel boble. - Det er regeringens intention, at grøn teknologi skal have en plads i fremtidens vækstpolitik. Det er derimod hverken regeringens intention eller ansvar, hvis finansmarkederne handler grønne virksomheder op i et prisleje, som markedet ikke kan bære, meddeler han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...