Retspleje

Advarsel for ulovlig ridning på mark

Kragskovhedes viceinspektør overtrådte loven

Betty Steglich-Petersen, viceinspektør på Statsfængslet Kragskovhede, har modtaget en advarsel for at ride hen over et privat jordstykke. Sagen stammer tilbage fra sommeren 2008. En juliaften var Betty Steglich og en gruppe andre rytter ude at ride på en markvej i Napstjert. Markvejen var dengang spærret af en opgravning. Ingen har påtaget sig ansvaret for at have spærret vejen. Men opgravningen var led i en årelang strid mellem nogle af grundejerne i området og hesteejere, som gerne vil have mulighed for at ride på markvejen. Betty Steglich-Petersen og hendes ledsagere tog en omvej op over en mark for at komme uden om opgravningen. Det skulle de ikke have gjort. De blev antastet af markens ejer, Lars Kruse. Der blev talt med store bogstaver, og rytterne blev fotograferet på "gerningsstedet." Dagen efter red Betty Steglich igen over Lars Kruses mark for at komme forbi opgravningen. Betty Steglich og Lars Kruse har to forskellige udlægninger af, hvad der skete på andendagen. Han siger, at hun provokerede ved at ride lige uden for hans stuevindue, og at hun red væk i galop, da han fik øje på hende. Hun siger, at hun kom ridende samme vej som dagen før og var flere hundrede meter væk fra gården. Han startede sin firhjulstrækker og indhentede hende et stykke fra gården. Bagefter anmeldte han hende til politiet og fremlagde fotografisk dokumentation. Men Betty Steglich anmeldte også Lars Kruse. Hun siger, at han jagtede hende i firhjulstrækkeren, at han dyttede og kørte så tæt på, at hesten løbsk. - Løgnagtig, siger Lars Kruse om Betty Steglichs udlægning. Sigtelse frafaldet Lars Kruse blev sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 om at bringe andres liv og helbred i fare. Men i april frafaldt politiet sigtelsen mod ham. Det er juristen Betty Steglich-Petersen forarget over. - Jeg er ikke blevet efterafhørt og har ikke fået nogen kvittering for min anmeldelse. Politiet afsluttede sagen uden at undersøge den, siger hun. - De har tilsyneladende i denne og en lignende sag anlagt den holdning, at heste er farligere end motorkøretøjer. Hun påklagede afgørelsen om at frafalde sigtelsen mod Kruse til statsadvokaten. Som imidlertid heller ikke fandt grundlag for at rejse sag mod Kruse. I stedet rejste politiet sigtelse mod Betty Steglich for ulovlig ridning. Med krav om bødestraf. - En nullitet i relation til det andet forhold, siger hun. Hendes sag var berammet i retten i Hjørring fredag. Men i stedet forelog Betty Steglich Petersen selv at hun modt en fdenretslig advarsel efter at have erkendt af de faktiske omstændigheder. - Jeg ville ikke ulejlige mange mennesker på grund af ne ganske lille sag, siger hun. Lars Kruse er harm over, at viceinspektøren kan slippe med en advarsel. - Afgørelsen lugter af nepotisme, siger han. - Jeg agter at klage. Den sag er ikke slut.