Hadsund

Advarsel mod andelskassers sammenslutning

ANDELSDEMOKRATI:Så er endnu et år gået, og her forleden dumpede nyhedsbrevet fra Onsild Andelskasse ned i postkassen og samtidig en indbydelse til den årlige generalforsamling. Nyhedsbrevet har denne gang en opfordring til andelshaverne om at godkende en sammenlægningsplan med Andelskassen Østhimmerland fra Hadsund-området under sloganet ”Sammen kan vi mere”. For tre år siden var der den samme opfordring til medlemmerne om en sammenlægning med den geografisk nærmere beliggenhed: Hvilsom Andelskasse. Formanden for Onsild Andelskasse dengang, Erik Hansen, betegnede sammenlægningen som et tigerspring ind i fremtiden. Som de fleste kan huske, led forslaget en krank skæbne, da medlemmerne underkendte bestyrelsens beslutning. Efterfølgende blev Erik Hansen ikke genvalgt som formand, og på det grundlag valgte den øvrige bestyrelse på nær et enkelt medlem at trække sig. En ny bestyrelse blev så valgt med det klare sigte at fortsætte Onsild Andelskasse som et selvstændigt pengeinstitut. Man undres nu over denne fuldstændige kovending. Undertegnede advarede dengang den nye bestyrelse i læserbreve om ikke at lade sig blæse omkuld og holde fast i medlemmernes afgørelse. Der må absolut være nogle i bestyrelse og repræsentantskab, der går rundt med røde ører og dårlig smag i munden. Jeg ved godt, hvilke bortforklaringer der vil blive brugt på den kommende generalforsamling: Større kompetence, sammen kan vi mere. Men med andelskassernes bank i ryggen kan opgaverne til enhver tid løses. Så hvad betyder det ud over ord, ord og atter ord? Indholdet, omkostningerne, bliver de mindre? Får vi en bedre service? Det mente medlemmerne for tre år siden ikke, at man fik, og hvis sammenlægningen denne gang godkendes, vil det alt andet lige betyde, at tyngdepunktet for den fremtidige beslutningsproces flyttes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst