Advarsel mod at forsinke krisehjælp til varmeforbrugere

Aarhus 5. september 2002 08:00

ÅRHUS: Danske Fjernvarmeværkers Forening frygter, at den omfattende kritik, som Rigsrevisionen tirsdag gav Energiministeriets og Energistyrelsens håndtering af den økonomiske krise for barmarksværkerne, skal forsinke den økonomiske hjælp til de mest betrængte varmeforbrugere. Et bredt flertal i Folketinget bevilgede i foråret 85 mio. kr. til en omfattende sanering af gælden i barmarksværkerne. Det er udbetalingen af disse penge, som Danske Fjernvarmeværkers Forening nu er bange for trækker ud. - Rigsrevisionens rapport må ikke forsinke udbetaling af støttekroner. Nu haster det med at få udbetalt de 85 mio. kroner, som politikerne på Christiansborg i foråret lovede de økonomisk hårdt trængte fjernvarmeforbrugere ved barmarksværkerne herhjemme. Og pengene skal udbetales nu, uanset om Rigsrevisionen i deres rapport tirsdag fastslog, at Energistyrelsens beregningsgrundlag i den såkaldte Hjælpepakke til barmarksværkerne, var forkert. Det fastslår formanden for Danske Fjernvarmeværkers Forening, advokat Uffe Bro, Løgstør. Rapporten fra Rigsrevisionen peger desuden på et uafklaret problem omkring støttebeløbets størrelse. Formanden for fjernvarmeværkerne gør derfor opmærksom på, at politikerne ikke må fokusere for stærkt på de 85 millioner bevilgede kroner, hvis det ikke er tilstrækkeligt til at få varmeprisen i barmarksværkerne ned på et rimeligt niveau. - Vi står foran en ny fyringssæson, og vi ved, at der i vores medlemskreds er fjernvarmeforbrugere, som kan se frem til at skulle betale 20.000 kroner eller mere for varmen i deres huse i den kommende vinter, så derfor haster det med hjælpen, siger Uffe Bro. Danske Fjernvarmeværkers Forening skønner, at der blandt foreningens 415 medlemsværker er 12-14 forbrugerejede naturgasfyrede kraftvarmeværker, som har akut behov for økonomisk hjælp i den kommende fyringssæson. Uffe Bro vil ikke kommentere Energistyrelsens rolle omkring etablering af de små naturgasfyrede barmarksværker tilbage i 1990'erne. Men han giver Rigsrevisionen medhold i, at Energistyrelsen burde have fulgt op på de første tilladelser til barmarksværker og lært af de indhøstede erfaringer. Det ville have medført, at en række efterfølgende projekter aldrig var blevet gennemført. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...