Retspleje

Advarsel til andre diktatorer

Rent taktisk er det smart af den amerikanske ledede koalition at overdrage midtpunktet for militæraktionen i Irak, den styrtede diktator Saddam Hussein, til landets nye suveræne regering. For så kan det næsten ikke siges tydeligere: Værsgo, nu bestemmer I selv. Også hvad der skal ske med jeres mangeårige diktator. Det nemmeste og mest kortsigtede ville have været at stille Saddam Hussein for en krigsforbryderdomstol - men her bliver det altså overladt til den nye regering i landet at finde ud af, hvilken straf Saddam Hussein skal idømmes. På forhånd kan det godt virke en anelse pauvert, at Husseins advokat, franske Emmanuel Ludot, mener, at "der bliver tale om en hævndomstol, hvor gammelt regnskab skal gøres op". Og at "ligegyldigt hvilke dommere, der bliver valgt, så vil de være under pres for at finde Saddam Hussein skyldig i anklagerne". Men måske er der bare udtryk for, at der i dette tilfælde skal et mindre mirakel til for at forvandle sort til hvidt - og gøre skyldig til uskyldig - for hele verden har unægteligt været mere eller mindre tavse vidner til, hvordan Saddam Hussein har kørt Irak som private familieforetagende. Og til hvordan Irak systematisk har forfulgt og massakreret kurdere, invaderet Kuwait i 1990 og indladt sig på krig med Iran i 1980-88 - alt sammen ugerninger, der har kostet tusinder af mennesker livet side om side med alle dem, som Saddam Hussein og hans håndgangne mænd i tidens løb har beordret likvideret. I virkeligheden er måden, han blev fundet på - og stedet han blev fundet - nærmest symbolsk for hans storhed og fald. For lige så voldsomt han i årene forinden har formået at puste sig op som ikke bare Iraks diktator, men også en slags samlende figur for den arabiske verden, lige så ynkelig tog han sig ud, da han i december i fjor blev fisket op af et jordhul nær sin fødeby Tikrit - en forpjusket flygtning fra resultatet af sine egne ugerninger. Uanset hvad der måtte ske med Saddam Hussein, og uanset hvilken straf han måtte blive idømt, bliver sagen forhåbentlig fulgt af verdens mange andre diktatorer. Også som en advarsel om, hvad der kan overgå dem en dag.