Thise

Adventsmøde i Thise

Wolel Kirks enke, Birthe Kirk, fortæller om livet som farmerkone i Zimbabwe

Birthe Kirk fortæller om sit og manden Wolle Kirks liv i Zimbabwe.

Birthe Kirk fortæller om sit og manden Wolle Kirks liv i Zimbabwe.

THISE:”ET liv som farmerkone i Zimbabwe”, har Birthe Kirk kaldt sit foredrag, som hun skal holde ved adventsmødet i Thise.

Birthe Kirk emigrerede i 1973 til Rhodesia/ Zimbabwe sammen med sin mand, Wolle Kirk, og deres fem børn. Efter et spændende liv med opbygning af en stor landbrugsvirksomhed med kvæg, tobak og mejeri, skoler og børnehaver er Birthe nu tilbage i Danmark.

I Afrika begyndte hun at skrive noveller. De er en blanding af tanker, fortællinger og skæbner, der giver et godt billede af samspillet mellem dansk og afrikansk kultur. Hun har også skrevet flere bøger, bl.a. ”Drømmen der brast”.

Opholdet i Zimbabwe fik nemlig en brat ende på grund af politisk vold og kriminalitet.

Dette og meget mere vil Birthe Kirk fortælle om ved arrangementet i Thise Forsamlingshus onsdag 2. december klokken 19.

Mødet er arrangeret af menighedsrådet ved ”De 4 kirker”. Thise kirkes børnekor har et lille indslag med julesange, og der er gratis entre. Kirkebil kan benyttes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.