Lokalpolitik

Advokat 10 år - eller mere

Jørgen Østergaard er gladere end nogensinde for sin advokatvirksomhed - stopper først når Vorherre vil.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mona Kraglund er en af sekretærerne i Jørgen Østergaards firma- og de får ros.Foto: Bente Poder

Advokat Jørgen Østergaard er træt af den megen snak om alder. Egentlig ville han bare fylde 65 år i stilhed, men så ringede journalisten: - Det er jo dumt at stille op, hvis en eller anden troede, jeg kun var 62 år. Men omvendt kan der være nogen, der tror jeg er 68, lyder det lunt fra den kommende fødselar. - Jeg har ingen planer om at stoppe, og nu hvor jeg har fået to kolleger i huset, er det blevet endnu dejligere at gå på arbejde. Nu har jeg sagt til sekretærerne herude, at de skal holde op med at spørge, hvornår jeg stopper. Vi tager det op igen, når jeg fylder 75 år, lyder det fra Jørgen Østergaard. Advokatvirksomheden har arbejdsmæssigt igen fået førsteprioritet efter 13 år, hvor den måtte dele tid med Jørgen Østergaards arbejde i amtsrådet. - Det er ufatteligt, men dejligt, at klienterne har hængt ved. Det har kun kunnet gå, fordi jeg har haft nogle dygtige medarbejdere, der har sørget for, at tingene gled og der ikke skete ulykker. De har givet mig en opbakning og en service som statsministeren, roser advokaten. Én af de sager, Jørgen Østergaard har ført, husker han særligt. Og den gjorde ham kendt i hele landet, ligesom den fik Folketinget til ændre en lov. Det var sagen om Fisker Kaj fra Nr. Lyngby, der mistede sin overgangsydelse, fordi han fiskede lidt for mange fisk. - Kaj mødte op i retshjælpen med sin sag. Jeg kendte jo ikke alle de regler, men jeg blev tændt af den uretfærdighed, jeg syntes der var. Et misforhold imellem forseelse og straf. Ellers er det ægteskabssager, der især får Jørgen Østergaard til at føle en forskel som advokat. - Det er, jeg kan sige, at det nytter noget. Sjovt i politik I 13 år sad han altså i amtsrådet og stoppede frivilligt med kommunalreformen. Man kan sige, at hans erklærede mål om at få nedlagt amterne var nået. - Jeg tror også, at regionerne skal væk. Der er så kraftig styring på sundhedsområdet, at det ligeså godt kan overgå til staten. Personligt tror jeg kun, regionerne overlever én måske to valgperioder mere, siger Jørgen Østergaard. Men han savner da politik. - Det var sjovt. I amtsrådet var der altid en god stemning og jeg synes da jeg havde indflydelse. Jeg havde meget obs på uddannelse og sad blandt andet i EUC Nords bestyrelse. Jeg synes, at det er vigtigt at få uddannet ikke bare eliten, men jeg vil gerne have alle med. Som det ser ud i øjeblikket synes jeg også, at det er synd for Hjørring, at man ikke kan holde fast i de højtuddannede. - Jo det var sjovt i amtsrådet, men der er for meget uro i Hjørring Byråd til at jeg ville synes, det var sjovt. Det var tilfældigt, at Jørgen Østergaard og hustruen Lone kom til Hjørring og Tårs. - Da jeg var færdig, tog jeg ind på hovedbanegården med en håndfuld femmere og ringede fra en telefonboks til alle advokatfirmaer udenfor de fire største byer. Jeg ville nemlig på landet. Jeg kan kun leve i det åben landskab. Ovesen og Jelsager i Hjørring ville godt ansætte den unge fuldmægtig, og parret flyttede ind på en nedlagt landbrugsejendom på Bjørnstrupvej. - Vi faldt utroligt godt til i både Hjørring og Tårs. For Tårs går det på en måde, vi ikke er stolte af. Personligt synes jeg tabet af biblioteket var stort, og med hensyn til svømmehallen synes jeg man enten skal lukke den eller renovere den fuldstændigt. Men jeg har heller ikke været i vandet siden 1963, lyder det tørt fra Tårsboen Jørgen Østergaard. På Bjørnstrupvej voksede parret to børn op, men nu er der stille. Børnene er forlængst flyttet hjemmefra. - Og min kone kom sidste år på Bålhøjcentret. Hun har desværre fået Alzheimers. Jeg besøger hende hver aften, for heldigvis kan hun stadig kende mig. Men det er meget svært, siger Jørgen Østergaard.