Advokat roser politiet

{ KØBENHAVN: Politiets fremfærd under lørdagens uroligheder på Nørrebro får et venligt ord med på vejen fra Ungdomshuset juridiske krumtap, advokat Knud Foldschack. Han kalder situationen tragisk, men peger på, at det kunne være gået endnu værre, hvis ikke politiet havde besindet sig. Ifølge Knud Foldschack er både de unge, politiet, borgere og forretningsdrivende på Nørrebro gidsler i et scenarie, hvor københavnske politikere ikke vil vedstå deres ansvar for problemerne, og hvor frikirken Faderhusets leder Ruth Evensen “i månedsvis har søgt konfrontationen”. Knud Foldschack medgiver, at der blandt de unge, som demonstrerede på Nørrebro lørdag, var nogle, der søgte en konfrontation med politet, men efter at have talt med repræsentanter fra Ungdomshuset har han også denne vurdering: - De unge kommer ikke til at starte nye optøjer. De ønsker det ikke, og de beklager det dybt. De er taget som gidsler i en ulykkelig situation. /ritzau/