Advokatvirksomhed

Advokat smidt ud af Breivik-sagen

Oslo: Bistandsadvokat Sigurd Klomsæt er med øjeblikkelig virkning blevet smidt af terrorsagen mod Anders Breivik for angiveligt at have lækket oplysninger til medierne. Politiet havde klaget over advokaten, efter de sendte eksemplarer af bevismaterialet til bistandsadvokaterne i sagen 3. februar. Samma dag offentliggjorde VG, NRK, TV2 og Aftenposten nye billeder af Breivik og nyt bevismateriale i terrorsagen. Materialet var blevet distribueret til de over 170 bistandsadvokater i sagen, og politiet har haft elektroniske spor i hver af kopierne, som bistandsadvokaterne fik adgang til, så man kunne se, hvem der eventuelt havde lækket oplysningerne. Klomsæt har selv afgivet skriftlig forklaring, og han har nægtet, at der var ham, der stod bag lækagen. Nu må advokatens klient, en 16-årig dreng, en af de overlevende, finde en ny bistandsadvokat./ritzau/