Retspleje

Advokat vinder sag om forsinket rejse

SAS skal betale erstatning til advokat Preben Bang Henriksen, fordi hans fly fra Nice til Aalborg blev forsinket.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

SAS-fly fik smadret haleparti under landing i Frankrig. Modelfoto

- Jeg er rigtig godt tilfreds. Sådan lyder meldingen fra advokat Preben Bang Henriksen fra Aalborg, efter byretten fredag dømte SAS til at betale ham en erstatning på 400 euro. Flyselskabet skal betale, fordi det SAS-fly, som Preben Bang Henriksen skulle med, var syv timer forsinket. SAS nægtede at betale Episoden skete for lidt over et år siden, da Preben Bang Henriksen skulle fra Nice til Aalborg. Flyet blev forsinket, men ifølge advokaten informerede ingen om passagernes rettigheder. De gav blot en ostemad. SAS nægtede efterfølgende at betale erstatning, og det fik advokaten til stævne flyselskabet. Principiel karakter I retten henviste Preben Bang Henriksen til en tidligere dom fra EF-domstolen, som siger, at passagerer, der er forsinket mere end tre timer, er stillet, som passagerer hvis fly er aflyst. Retten valgte at følge denne tidligere dom. Klar til at tage sagen videre Preben Bang Hansen påpeger, at sagen har principiel karakter og håber derfor, at dommen får betydning for andre passagerer, som har oplevet store forsinkelser. - Det kan ikke passe, at ressourcestærke personer får erstatning, men Fru Jensen får en ostemad, siger Preben Bang Henriksen: - Jeg kan ikke accepterer det princip, og derfor er jeg også klar til at tage sagen videre.