Retspleje

Advokater med tørklæder i retten

NÆSTVED:Tre forsvarsadvokater mødte fredag op i retten i Næstved iført tørklæder. Det var en happening i forbindelse med regeringens lovforslag om at forbyde dommere at iføre sig tørklæder eller andre religiøse kendetegn. Dommer Birgit Bjerring Andersen ignorerede ifølge TV2 Øst advokaternes hovedbeklædning. En af advokaterne var Janus Malcolm Pedersen, der afviste, at han og kollegerne udviste foragt for retten. /ritzau/