Retspleje

Advokater vil have færre varetægtsfængslinger

KØBENHAVN:Brugen af varetægtsfængslinger skal ned. Det mener advokat Niels Forsby, der er formand for Landsforeningen af Beskikkede advokater. - Varetægtsfængsling bliver brugt i for stort et omfang, og varetægtsfængslingerne varer for længe, siger han. I debatten har det været foreslået at indføre en øvre grænse for, hvor længe en person må sidde varetægtsfængslet. Et forslag, som Niels Forsby på den ene side har sympati for, men på den anden side er betænkelig ved. Han frygter, at så ender endnu flere varetægtsarrestanter med at få lov at sidde maksimum-tiden. Men på den anden side har man haft stor succes med at indføre en øvre grænse på, hvor længe folk må sidde isolatoinsfængslet. Nu kan man højst sidde sidde isoleret i tre måneder, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Men noget af det værste ved varetægtsfængslingen er de omkostninger, de har for den fængslede, mener Niels Forsby. - En varetægtsfængsling er et meget voldsomt indgreb, der har stor betydning for den enkelte. Så det skal begrænses mest muligt. Aalborg-advokaten Stig Ejler Jensen er helt enig med Niels Forsby i, at en varetægtsfængsling rammer hårdt. Og det er ikke bare den fængslede, det går ud over. - Det er også hårdt for ægtefællen. Og det kan også have store økonomiske omkostninger. Måske mister man sit arbejde, eller måske ryger man ud af et uddannelsesforløb, siger han. Han forstår egentlig godt, at politiet ofte ønsker, at varetægtsfængslingerne forlænges og forlænges. - Så har man hold på personen, og det er let at hente ham, når han f.eks. skal afhøres. Men derfor mener han alligevel, at politiet kunne være mere tilbageholdende med at ønske varetægtsfængsling. Mange gange er det i narkosager, man ønsker personerne skal blive bag lås og slå. - Men beviserne i narkosager er tit teleoplysniger, og dem kan den sigtede jo ikke lave om på, siger Stig Ejler Jensen. Heller ikke Niels Forsby tror, at det vil få den store betydning for politiets efterforskning, hvis der bliver en øvre grænse for, hvor længe folk må sidde indespærret. Eller hvis man på andre måder begrænser antallet af varetægtsfængslinger. - Jeg mener, at politiet overdriver betydningen af varetægtsfængslinger. Der er så mange udmærkede og moderne efterforskningsmuligheder, at man sagtens kan sikre sig beviserne, selv om den sigtede er på fri fod, siger han. Stig Ejler Jensen ser også et andet stort problem ved varetægtsfængslingerne. De foregår i arresthusene, og her er der ikke ret mange tilbud til de indsatte. - Der er ingen orlov, og ofte er der kun muliged for begrænsede besøg - mange gange overvågede besøg. Det er meget bedre at få sagerne afsluttet, så kan kan komme til at afsone i et rigtigt fængsel, hvor forholdene for de indsatte er langt bedre, siger han.KØBENHAVN: Brugen af varetægtsfængslinger skal ned. Det mener advokat Niels Forsby, der er formand for Landsforeningen af Beskikkede advokater. - Varetægtsfængsling bliver brugt i for stort et omfang, og varetægtsfængslingerne varer for længe, siger han. I debatten har det været foreslået, at indføre en øvre grænse for, hvor længe en person må sidde varetægtsfængslet. Et forslag, som Niels Forsby på den ene side har sympati for, men på den anden side er betænkelig ved. Han frygter, at så ender endnu flere varetægtsarrestanter med at få lov at sidde maksimum-tiden. Men på den anden side har man haft stor succes med at indføre en øvre grænse på, hvor længe folk må sidde isolatoinsfængslet. Nu kan man højest sidde sidde isoleret i tre måneder, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Men noget af det værste ved varetægtsfængslingen er de omkostninger, de har for den fængslede, mener Niels Forsby. - En varetægtsfængsling er et meget voldsomt indgreb, der har stor betydning for den enkelte. Så det skal begrænses mest muligt. Aalborg-advokaten Stig Ejler Jensen er helt enig med Niels Forsby i, at en varetægtsfængsling rammer hårdt. Og det erikke bare den fængslede, det går ud over. - Det er også hårdt for ægtefællen. Og det kan også have store økonomiske omkostninger. Måske mister man sit arbejde, eller måske ryger man ud af et uddannelsesforløb, siger han. Han forstår egentlig godt, at politiet ofte ønsker, at varetægtsfængslingerne forlænges og forlænges. - Så har man hold på personen, og det er let at hente ham, når han f.eks. skal afhøres. Men derfor mener han alalligevel, at politiet kunne være mere tilbageholdene med at ønske varetægtsfængsling. Mange gange er det i narkosager, man ønsker personerne skal blive bag lås og slå. - Men beviserne i narkosager er tit teleoplysniger, og dem kan den sigtede jo ikke lave om på, sigerStig Ejler Jensen. Heller ikke Niels Forsby tror, at det vil få den store betydning for politiets efterforskning, hvis der bliver en øvre grænse for, hvor længe folk må sidde indespærret. Eller hvis man på andre måder begrænser antallet af varetægtsfængslinger. - Jeg mener, at politiet overdriver betydningen af varetægtsfængslinger. Der er så mange udmærkede og moderne efterforskningsmuligheder, at man sagtens kan sikre sig beviserne, selvom den sigtede er på fri fod, siger han. Stig Ejler Jensen ser også et andet stort problem ved varetægtsfængslingerne. De foregår i arresthusene, og her er der ikke ret mange tilbud til de indsatte. - Der er ingen orlov, og ofte er der kun muliged for begrænsede besøg - mange gange overvågede besøg. Det er meget bedre at få sagerne afsluttet, så kan kan komme til at afsone i et rigtigt fængsle, hvor forholdene for de indsatte er langt bedre, siger han.