AEA: Uændret passagerudvikling i uge 34

4. september 2002 08:00

Udviklingen i passagertrafikken blandt de europæiske luftfartsselskaber var uændret fra uge 33 til uge 34, da passagermængden på de internationale ruter (målt på sædekilometer, RPK) lå 7,1 pct. under samme periode sidste år. Det fremgår af de seneste tal fra den europæiske luftfartsorganisation Association of European Airlines, AEA. Samlet for året frem til og med uge 34 er der tale om et fald i passagertrafikken på 7,7 pct. i forhold til samme periode i 2001, mens der for perioden 10. september 2001 (dagen før terrorangrebet på World Trade Center) til 28. juli 2002 er tale om et fald på i alt 10,8 pct. Ændringer i passagertrafikken for uge 34 og uge 1-34 ser således ud i forhold til samme uge/periode året før: - I Europa var der tale om et fald i trafikken på 5,8 pct. i uge 34 og et fald på 4,8 pct. i perioden uge 1-34. - Over Nordatlanten var der tale om et fald 12,3 pct. i uge 34 og et fald på 14,5 pct. i perioden uge 1-34. - I Fjernøsten og Australasien faldt passagertrafikken 1,8 pct. i uge 34, mens den faldt 4,1 pct. i perioden uge 1-34. Siden dagen før terrorangrebet 11. september er det samlede fald i Europa-trafikken på 7,1 pct., Nordatlanten ligger 19,6 pct. lavere, mens Fjernøsten og Australasien ligger 8,1 pct. under niveauet før september 2001. (RB-Børsen: Tlf: 33411148 Fax: 33937450 E-mail: redaktion@rb-borsen.dk)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...