EMNER

Ægge-trilleri

Traditionen tro trilles der med æg i påsken i parken ved Bangsbo Museum.

- Vi lægger ud med æggejagt og æggelege. Bagefter fortæller museumsformidleren om påskens traditioner og symboler, som er en skøn blanding af kristendom og hedenskab, der egentlig i påskens tilfælde supplerer hinanden smukt, siger Ann-Louise Lentz fra Museet. Arrangementerne finder sted tirsdag 30. og onsdag 31. marts i skolernes påskeferie, og de er gratis.