Æggekage i optagelserne

22-årige Søren Møller Lagoni fra Bælum er igang med optagelserne til sin første kortfilm. Køkkenlyde, ældre mænd og æggekage udfordrede ham under optagelserne på Hornslet Kro

Ældreforhold 3. september 2004 06:00

Et hvidt stykke A4 er plastret på den fernisbrune dørs glasrude med to stykker gaffa. "OPTAGELSE INGEN ADGANG". - Kan vi lige få lov at lave et take til, spørger et krølhåret hoved, der titter ud af dørsprækken. En masse mumlen inde fra krostuen. Og så. - JA TAK. Det er 22-årige Søren Møller Lagoni, der takker, for han er instruktør på sin første kortfilm, "Se Lyset". Det er ham, der skal være tilfreds med optagelserne. Det er ham, der bestemmer. Også selvom skuespillerne kunne være hans bedstefædre, og nok kunne stikke ham en huskekage, hvis ikke han opfører sig ordentligt. Men det gør de nu ikke. De er mere interesseret i æggekage end huskekage. Selve betoningen i ordet æggekage altså. - Nej så bliver det to "æggekager" lige oven i hinanden ikke. - Jamen jeg har forklaret dig hvorfor. - Men det er jo helt forkert. - Jamen det siger jeg, det ikke er. Så må vi snakke med instruktøren. Det er som om, du slet ikke vil høre mit argument. Cay Kristiansen på 79 er uenig med William Rosenberg på 84 om, hvordan ordet "æggekage" udtrykkes bedst. Måske er det en væsentlig diskussion. Måske er det bare ungdommens drillesyge, der er tale om. - Jeg giver dig ikke ret. Jeg er ikke sej for ingenting, siger Cay med et skævt smil i øjet. Søren Møller Lagoni hører diskussionen. Stiller sig med korslagte arme hen til bordet. Lytter, og træffer så afgørelsen. - Vi laver ikke om på det, for vi har taget de skud, vi skulle tage. Den 22-årige boss med den blåhvide truckerkasket har truffet en beslutning og skuespillerne retter ind. Søren Møller Lagoni bestemmer, og han ved, hvad han vil. Ja det har han sådan set vidst lige siden militærtjansen i 2002, hvor han fik idéen til at lave en kortfilm. Århus skulle åbne sin nye filmby, og i den anledning udstedte de en konkurrence om det bedste filmmanuskript. Selvom Søren Møller Lagoni ikke vandt, opfordrede filmfolkene ham alligevel til at lave filmen, og da han i maj fik 10.000 kroner af Nordjyllands Amts kulturpulje, var der ingen vej udenom. Optagelserne kunne starte, og sidste weekend snurrede kameraerne for sidste gang. Kamera kører. Klaptræ klapper. Dialogen starter. - Jeg kunne godt tænke mig en æggekage, siger Cays rolle. - Æggekage?, siger Williams rolle. Men så ringer krostuens gamle vægur. Lydmanden trækker en skæv grimasse, og produktionsleder Jacob Elton slår øjnene op fra sit leje på gulvet. Kigger på Søren, men den unge instruktør vifter afværgende med venstre hånd. Båndet ruller. Dialogen kører videre, og produktionslederen vender tommelfingeren opad. - Det er fedt at være kommet igang, og det er en utrolig god erfaring, jeg får. Jeg har altid gerne villet lave film, og en god film kan måske lukke nogle døre op, siger Søren i pausen mellem optagelserne. - Hvad mangler du William, spørger Søren. - Det er bare varmt, puster William. - Ok, smiler Søren. - I kan lige tage en lille pause. Og det gør de så. De to ældre herrer, der spiller vægtige roller i Sørens kortfilm lunter ud i det gode vejr. Men hvordan er det egentlig, at hundse rundt med erfarne skuespillere, som fik deres debut på læredet, før Sørens forældre overhovedet havde tænkt på hinanden? - Jeg tænker ikke på, at jeg hundser rundt med dem. Jeg er ikke nervøs, for de er almindelige mennesker uden stjernenykker. De er gamle, og jeg er ung, så jeg tænker på en lidt anden måde end dem. Men det er et sammenspil helt klart, forklarer han. - Det er små finesser, der skal rettes, men bare det, at man ser skuespillerne give deres bud på det, hjælper meget. Og William Rosenberg er faktisk ret imponeret af den unge instruktør. Han spillede den ældre mand i Niels Malmroes' "At kende sanheden", men der er ikke de store forskelle på en storfilm med en kendt instruktør og så en lille kort en af slagsen med en nybegynder. - Det mærkelige er, at der ikke er nogen forskel i processen, om man er 22, 52, eller 82. Han ved, hvad han vil, og i betragtning af, at det er første gang, og at han ikke har nogen uddannelse, klarer han det godt, forklarer William, der er begejstret for Sørens rolige attitude. - Han tager det meget roligt. Han har en vis selvsikkerhed og en vis beherskelse af situationen. Jeg har været udsat for instruktører, der var langt ældre og langt mere affable og usikre, siger han. William Rosenberg var da også Sørens favorit til hovedrollen som Kaj, men hvordan får man sådan en kapacitet overtalt? - Jeg ringede til ham, siger Søren, som om det var sin egen bedstefar, han havde ringet til. Ja hr. Rosenberg var faktisk slet ikke så svær at overtale. - Jeg var udfordret af generationsforskellen, for den konfrontation kunne jeg godt tænke mig at prøve. Det er meget sjovt for mig, at være med i noget, der laves af en 22-årig, men der var også noget i idéen, der fængede og tændte, siger William og forklarer, at han kun havde enkelte små ændringsforslag til manuskriptet. Der bliver stillet op til en ny optagelse af den samme scene. Æggekagescenen. Søren sætter sig på gulvet mellem ledninger, stativer og flamingoplader. - Værsgo, siger Søren til æggekage og så videre. Han kigger ind i monitoren, mens hans ene hånd skygger for solen. Helt stille, men så. Musik fra kroens køkken - Pis, siger lydmanden. - Søren?, spørger kameramanden. - Vi tager det igen, lyder dommen, og pigen snapper med klaptræet for Gud ved hvilken gang. Men denne gang lykkes det så at få det i kassen. Søren smiler af replikkerne, mens han sidder bag monitoren og spørger til sidst. - Foto glad? Lyd glad? Og det er de. Egentlig også glade for bare at være med. Filmfolkene fra Århus har nemlig tilbudt at arbejde gratis på projektet, og uden dem var Søren formentlig prisgivet. - Jeg har jo ikke nogen teknisk baggrund, erkender han og forklarer, at det altid har været sproget og ordene, der har drevet ham. - Jeg har altid godt kunne lide at skrive i folkeskolen, siger han og fortæller, at det var hans onkel, der gav ham idéen til at sende en synops ind til filmkonkurrencen. En idé som Søren ikke har fortrudt siden. Han smiler tilfreds, mens han fortæller William og Cay, at de er færdige for i dag, og han smiler tilfreds, da han siger farvel til filmfolkene. Han smiler så tilfreds, at han udbryder. - Jeg skal lige smile af, inden han fortæller om ambitionerne. Forrige mandag begyndte han på Medie- og Filmvidenskab på Århus Universitet, men drømmen er at starte på Filmskolens instruktørlinie. Filmen "Se Lyset" skal gerne være færdig inden jul. Den skal med på filmfestivaller og rammer forhåbentligt danskernes TV-apparater engang. Skudsmålet fra William Rosenberg er da også helt klart. - Jeg kan ikke forestille mig andet, end hvis det her lykkes, vil man blive opmærksom på ham, siger han. Søren Møller Lagoni er bidt af filmen. Han elsker at stå bag kameraet, og får han tilbuddet om at sige "Værsgo" på flere film, lægger han formentlig klaptræet fra sig. Klapper i sine egne hænder, mens han udbrydder et stort JA TAK.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...