Ægir klar til at gå på vandet

Aalborg 1. april 2006 06:00

{ AALBORG: Det tegner til at blive en aktiv sæson for roklubben Ægir, når standeren hejses i eftermiddag. Inden da afvikler man klubmesterskaberne i indendørs roning som afslutning på indendørssæsonen. Her opstiller VM-sølvmedaljevinderen Poul Bysted sammen med 30 klubkammerater. Derpå går de første både på vandet, og sæsonen er i gang. Ægir er en af de største roklubber Danmark med omkring 250 medlemmer i alderen 12-85 år. De 25-35-årige er dog de fleste. I løbet af april optages nye medlemmer, som samles på en roskole i weekenden 6.-7. maj. På kaproningsfronten venter man, at sæsonen bliver lige så spændende som sidste års. Da blev det til to DM-titler og et nordiske mesterskab, ligesom man havde et hold med til junior VM.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...