Ægte folkemusik i Kig Ind i Nørager

Efter adskillige troværdige rygter er det en af Danmarks bedste skotsk-irske folkemusikbands, Boys of Blue Hill, der fredag aften giver koncert i kultur- og medborgerhuset Kig Ind i Nørager.

Boys of Blue Hill gæster fredag aften Kig Ind i Nørager. Arkivfoto

Boys of Blue Hill gæster fredag aften Kig Ind i Nørager. Arkivfoto

Før koncerten serveres et let traktement. Af hensyn til spisningen er det nødvendigt med forudbestilling af billetter senest den 20.01. Der er ifølge arrangørerne lagt op til en god omgang skotsk og irsk folkemusik, når bandet spiller deres varierende repertoire, der spænder fra smukke, langsomme ballader fra det skotske højland til energiske medrivende jigs og reels – som regel iblandet klassikere fra andre genrer. Oftest er tinwhistlen, sækkepiben og harmonikaen i front, men den specielle ”Boys of Bluehill”- lyd opnås ved at krydre med bas, guitar, mandolin, mandola, low-whistles og skotske ”small. pipes”. Bandet er meget kendt fra bl.a. festival i Tønder og Skagen. Alle bandets medlemmer synger, og velafstemte vokalharmonier er en væsentlig del af bandets lyd. Bandet består af skotterne Norrie McGregor og Billy McLaughlin og danskerne Karsten Vangsgaard og Peter Yde Knudsen. Alle med mange års professionel erfaring og en dybfølt kærlighed til den skotsk-irske folkemusik.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk