Skolevæsen

Ægte helt på 12 år

Heldigvis er ”historien” om den 12-årige Karl Dahl fra Aars endt lykkeligt. Det var ellers en ren klassiker: Historien om en 12-årig dreng, der ikke havde været i skole ca. et halvt år.

Han boede sammen med sin handicappede far under kummerlige forhold i et nedlagt cementstøberi. Da historien blev offentligt kendt, vågnede de lokale myndigheder – såvel embedsværket som de lokale ansvarlige politikere – op. Nu skulle der ske noget! ”Hjemmet” blev besøgt, og drengen skulle fjernes. Basta! Som beskrevet i pressen, er forhistorien: Karls far, Jørgen Dahl, blev handicappet ved en arbejdsulykke for nogle år siden. Han mistede dele af det ene ben og sidder som følge deraf i kørestol. Han ville gerne have en crosser, så han kunne komme rundt. Dette har kommunen afslået. En dag Karl kom hjem, lå hans far i en vandpyt og havde ligget der hjælpeløs i halvanden time. Nu tog Karl en beslutning: Indtil hans far fik de nødvendige hjælpemidler, blev han hjemme fra skole. Altså: Karl tog kampen op mod ”systemet”. Af uransagelige grunde var der overhovedet ingen reaktion. Ikke før det store middagsblad fik ”opsnuset” historien. Karl er i mine øjne en helt. Én af hverdagens helte. Og så kun 12 år. Han har passet og hjulpet sin far, og forsvaret ham mod, hvad han syntes var ”det store uretfærdige system”. Heldigvis er kommunen nu vendt på en tallerken og har ladet Karl blive hos faderen. Foranstaltet, at han får nyt tøj osv., og kommer tilbage i skole. Man så i tv, at han blev ”beklædt” i Aalborg Storcenter (man kan ligefrem ”mistænke” kommunen for at have sørget for, at tv var til stede). Her viste Karl sig oven i købet at være særdeles høflig og velopdragen. Ja, i alle hans udtalelser er han meget velformuleret. En ”guttermand"! Indtil videre er ”historien” endt godt. Lad os nu håbe, at Karl og hans far får den hjælp og støtte, de har brug for – og ret til? Spørgsmålet er som sædvanligt: Hvorfor skal der presse på for, at der kommer skred i tingene?