Fjerritslev

Ægte ko-cykel

Laurits fra Fjerritslev vandt Arla-konkurrence

Laurits Bøgh Lindstrøm med indehaverne af Ny Drøstrupgård Dorthe og Gert Gunnersen. Foto: Pernille Madsen

Laurits Bøgh Lindstrøm med indehaverne af Ny Drøstrupgård Dorthe og Gert Gunnersen. Foto: Pernille Madsen

FJERRITSLEV:Laurits Bøgh Lindstrøm, 8 år, er den heldige vinder af en mountainbike fra Arla Harmonie.

Cyklen matcher selvfølgelig de 140 økologiske sortbrogede malkekøer, der nysgerrigt ser på.
I forbindelse med den landsdækkende årlige øko-dag, som blev afholdt i maj måned, havde Arla udlovet en cykel til den, der tog et billede fra dagen, uploadede billedet på facebook og samlede flest stemmer.
- Jeg tog på Ny Drøstrupgård et billede af min søn, hvor han står og drikker økologisk mælk foran en ensilagestak med køerne på græs i baggrunden. Og så er det jo bare fedt, at han vandt en cykel, fortæller Mogens Lindstrøm.
Cyklen er dog en anelse for stor, så indtil videre får de ældre søskende lov til at låne den.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.