Ægte livsglæde på Skråen

Udviklingshæmmedes koncert fik de store smil frem

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der kom hur­tigt gang i dan­se­gul­vet, da mu­sik­ken gik i gang til årets Popstival på Skrå­en.Foto: Gre­te Dahl

AALBORG:- Det skal ikke lyde topprofessionelt. Det handler om, at alle skal være med. Sådan beskrives ånden til den årlige Popstival på Skråen af Birgitte Hedemann, der er leder af Værestedet Perlen i Aalborg. Her spiller og synger de udviklingshæmmede voksne for hinanden til stor glæde for alle. Til tirsdagens arrangement er stemningen høj. Der bliver danset og grinet i stor stil, og der er godt gang i salget af både colaer og fadøl. To af de rutinerede popstival-gæster er parret Susanne Maibom og Rasmus Helbo. De er med hinanden i hånden på vej op mod scenen, da bandet Kajakkerne gør klar til at gå på. - Vi er kommet for at danse, lyder det fra Susanne, som har glædet sig meget til dagen. Hendes kæreste er også begejstret for både musik og stemning. Det gør det ifølge Rasmus til noget særligt, at det foregår på Skråen i stedet for på Perlen. Kajakkerne sætter i gang på scenen med en intens udgave af ”Jeg ved en lærkerede”. Det er ikke alle sangerne, som synger lige rent, men det betyder ingenting. Alle synger af fulde hals og sætter gang i hoftevrik og sang hos flere blandt publikum. Det er 10. gang, at Popstivalen finder sted. I år er det fem brugerband med to musikere til hjælp, som står for underholdningen, inden et band fra Katedralskolen slutter festen af.