Ægte rødt for cyklist-sikkerheden

Omkring 50 meter i rundingen ved Bryggerivej og 15 meter i modsatte side lægges på onsdag. De to vejfolk fra Eurostar fra Aazlborg er i øvrigt far og søn: Sebastian og Jacek Osmalek, længst væk.
Omkring 50 meter i rundingen ved Bryggerivej og 15 meter i modsatte side lægges på onsdag. De to vejfolk fra Eurostar fra Aazlborg er i øvrigt far og søn: Sebastian og Jacek Osmalek, længst væk. Ole Iversen

Tekst & foto: Ole Iversen

Det skal være mere sikkert for cyklister at cykle rundt i Thisted by. Særligt farlige steder - i kryds hvor cyklisterne skal krydse vejbanen, og bilisterne skal holde tilbage - bliver nu markeret. Her skal nye brede signalrøde baner vise bilisterne, at der skal passes på cyklisterne.

Onsdag var to folk fra vej markeringsfirmaet Eurostar i gang ved krydset Vestergade-Bryggerivej. Her anlægges røde baner langs begge sider, hvor Bryggerivej slår et sving i krydset til Vestergade:

- Vi har også været nederst ved Dragsbækvej, og snart skal vi i gang i krydset Hundborgvej-Vestre Kirkegårdsvej, fortæller Sebastian Osmalek fra Eurostar.

Tilfældigvis er hans kollega på stedet også hans far, Jacek Osmalek.

Vejformand Kurt Holm fra Thisted Kommune fortæller, at man har prøvet med rød asfalt:

- Men det holder ikke. Nu bruger vi i stedet at male med det røde såkaldte roadgrip. Det kendes især fra de større byer som Aalborg. Det er to-komponent og vil holde i mange år. Plus at det er skridsikkert for cyklisterne at køre på, også i vådt vejr, siger han.

Vejformanden forventer, at der vil blive mere ægte rødt for cyklisterne på de farlige steder i fremtiden.

Forsiden