Ægte rødt fra Helle T.

MISUNDELSE:Helle Thorning-Schmidt er en fremragende socialdemokrat med et enestående talent for at afkode, hvad der optager folk. Tag nu hendes ideer om at lægge loft over bankdirektørernes lønninger og om at genindføre det politiske hjemmerøveri, der indtil 1995 gik under navnet formueskat. For alle med akutte lommesmerter eller frygt for, at fremtiden vil bringe økonomiske problemer, kom Thorning-Schmidt med håb. Der var udsigt til, at politikerne ville sætte en stopper for bankdirektørernes umådeholdne lønfest. Ved nærmere eftertanke gennemskuede de fleste imidlertid nok, at det ikke ville lune i netop deres egne lommer, om bankdirektørernes gager blev amputeret. Fru Thorning-Schmidts dybe filosofi var, at når staten skal stille milliarder til rådighed, måtte bankdirektørerne vise tilbageholdenhed. Det var, som om hun helt overså, at slutadressen på den statslige indsprøjtning af milliarder var erhvervslivet og altså ikke bankernes direktører. Fordi kapitalen skal ende hos erhvervslivet, skal den komme beskæftigelsen, samfundet og dermed os alle til gode. Ikke bare bankdirektørerne. Der skal et godt bryst til at kritisere de bestyrelsesmedlemmer i bankerne, som fastsætter direktionernes lønninger. Men det er, hvad hun gør – hun, som selv er medlem af bestyrelsen i Danmarks Nationalbank. Det er ikke statsstyring af bankerne, vi har brug for i Danmark. Det er heller ikke et skridt i retning af nationalisering. Det, der er behov for, er kapital til erhvervslivet. Ingen er bedre til at fordele denne kapital end bankernes direktører. Det skal de have deres løn for. Aktionærernes repræsentanter, bestyrelserne, ved, at dygtige bankdirektører ikke hænger på træerne. Markedsprisen er en ordentlig løn uden risiko for, at det offentlige griber ind i ansættelsesforholdene. Ligesådan med formueskatten. Det er vanskeligt at se den dybere fornuft i, at surt tjente, allerede beskattede og sparede kroner skal beskattes igen. Skatten vil sende mange danskere i økonomisk landflygtighed med de formuer, som dansk erhvervsliv har brug for. Formueskatten var næppe på bordet under forhandlingerne. Den kommer det måske, når politikerne skal tale skattereform. Men den bliver ikke genindført. For hvem – bortset fra venstrefløjen – kan bakke op bag ideerne. Ingen af de fire radikale grupperinger kan. Vestagers restgruppe kan ikke, fordi det ikke er hendes politik. Heller ikke Samuelsens, fordi han er direkte imod. Khader siger også nej, fordi han næppe kan gennemskue den slags, medmindre han har fået politisk asyl hos enten Venstre eller De Konservative. Og Ammitzbøls, fordi han som andre hengemte elevrådsformænd ikke vil genere nogen. Laust Grove Vejlstrup har været redaktør på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og aktiv politiker i Sydthy, KL’s bestyrelse og EU. Nu kommentator og informationsrådgiver fra Limfjordens bred i Boddum i Thy.