Indien

Ægte tæpper billigst i Danmark

Alt hvad man behøver vide om ægte tæpper, kan man føle med fingrene og se med øjnene. Resten er løgn. Så enkelt forklarer Mohammad Mansoor, der i årtier har handlet med ægte tæpper i Aalborg, København og en række andre byer, det med tæpper, der af mange gøres til en videnskab, der kan gøre det uoverskueligt at købe et. Vurderingen af, hvor man skal købe sine ægte tæpper er lige så enkel. I Danmark. Priserne er helt i bund. Dels i kraft af de lave lønninger, hvor tæpperne fremstilles, dels i kraft af, at pengene der ikke længere er meget værd. Og endelig fordi der i Danmark er mange tæppebutikker, der alle sammen presser priserne helt i bund for at stå distancen i konkurrencen. Og Mansoor ved, hvad han taler om. Han har tidligere haft 11 butikker, men har nu kun fire. Jævnligt oplever han, at der kommer kunder i hans butikker, der opgav at købe tæpper i udlandet, hvor man gerne giver priserne et ekstra drej på skruen, fordi turisters penge ofte sidder løst, og som køber dem herhjemme i stedet. - Udviklingen kan bedst illustreres ved, at et tæppe, der for 10 år siden kostede 4500 kroner, i dag kan købes for 3000 kroner. Altså et prisfald på 33 pct., og hvor meget er lønningerne ikke steget i samme årti, siger han fra forretnigen på Vesterbro i Aalborg, hvor man skal kæmpe sig rundt mellem de mange tæpper. Og acceptere ved et køb, at man måske ikke har fået det flotteste med sig, fordi der er så mange, at det er umuligt at se dem alle. Sætter man en uge af for alligevel at gøre forsøget, er man lige vidt, for kælderen er også fuld. Til konfirmander I dag er det alle slags mennesker i alle aldre, der køber ægte tæpper. - Helt unge drenge, der ikke er meget over konfirmationsalderen kommer her og vil gerne have et tæppe til værelset. Masser af yngre familier kommer her, og de ældre og gamle kommer her fortsat. Som sagt fordi tæpperne er billige. Men også fordi det er slut med væg til væg tæpper. Folk har bare gulve i dag og lægger flere mindre tæpper i stedet for at pakke hele rummet ind i en solid støvsamler, forklarer Mohammad Mansoor. Hans tæpper er også presset det, de kan på prisen for at sælge nok til at følge med. - Det er med mine forretninger som med Bilka, der tjenes ikke meget på hver enkelt vare, men der sælges mange af dem, så det alligevel bliver en sund forretning, siger han. Og tilføjer, at han ikke er til at handle med om ret meget mere end det, der svarer til prisen på en flaske rødvin. Så man behøver ikke skyde hjertet op i halsen for at gøre det noget udanske at prutte om prisen, fordi Mohammad Mansoor er mørk i løden og taler dansk med accent. Han er vokset op med ægte tæpper. I Kashmir. Senere i Pakistan, inden han for mere end 30 år siden kom til Danmark, hvor hans sønner har viet deres liv til danske kvinder, og hvor Mohammad selv føler sig som dansker og er afklaret om, at han bliver. I hans Aalborg-butik er der ægte tæpper fra et par hundrede kroner til et, han nok aldrig får solgt, hvis han ikke vil have et stort tab på det. Han købte det for år tilbage, da priserne var helt anderledes for et beløb, der udløste en pris i butikken på 340.000 kroner. I dag kan det erhverves for 110.000 kroner. Men det er ikke den prisklasse, der er størst efterspørgsel på. 40.000 kroner tak - Langt de fleste tæpper, der bæres ud af butikken, er solgt for mellem fem og 12.000 kroner. Men der sælges da hver eneste måned nogle stykker til pænt på den anden side både 30 og 40.000 kroner, fortæller han. Og der er ikke mange fællesnævnere for de tæpper, der forlader forretningen. De kan være fra Indien, Pakistan, Afghanistan, Kina, Iran, der i tæppejargon stadig kaldes Persien, Tyrkiet, Ægypten eller noget helt andet. Ingen har monopol på de håndknyttede tæpper. Og ingen er mere ægte end andre, uanset hvor de kommer fra, eller om de er lavet af uld eller silke, har kinesiske mønstre eller den klassiske røde bundfarve, der mest sælges til ældre mennesker. - De røde tæpper er fra den gang, man ikke havde så meget varme i husene. De virker varme, og fordi det var bundfarven i de ældste ægte tæpper, appellerer de fortsat til det ældre publikum. Men i dag hvor langt de fleste, der køber, er unge og yngre, er den dominerende farve de lyse og brændte farver, mens blå også er godt med, forklarer Mohammad Mansoor. Han aner ikke, hvor mange tæpper han har i butikken og i kælderen, hvor de ligger pakket sammen i store stakke. For han køber hele partier for at få dem til den lavest mulige pris. Men han får også selv fremstillet tæpper i det nordlige Pakistan til sine butikker. Kinesiske tæpper med helt specielle mønstre, knude-teknikker og farver er også ved at vinde indpas. Med de lavere priser følger mindre usikkerhed på at investere i et ægte tæppe. Masser af tæppeforretninger og varehuse handler også med dem. Og til gode priser, der kan matche Mansoors i specialforretningen. Livslang bytteret -Den væsentligste forskel på at købe i en specialforretning og en anden butik er nok bytte-muligheden. Hvis tæppet ikke har fået pletter, bytter jeg det ind i et andet til fuld pris, forklarer Mansoor og viser et indisk bidjar-tæppe i den billige ende, som han netop har købt tilbage for de 1800 kroner, nogle kunder tidligere købte det for. For det er det autentiske ved ægte tæpper. Hvis de behandles ordentligt, kan de stort set holde evigt. Og alder i sig selv kan være en ekstra kvalitet ved et tæppe. Et silketæppe fra Iran, der fra nyt ville koste 30.000 kroner, runder nemt 80.000 kroner, hvis det er mere end 100 år gammelt. FAKTA TIL OVENSTÅENDE ELLER MÅSKE EN SIDEHISTORIE: Inden man skal købe et ægte tæppe, skal man have afklaret, hvad tæppet skal bruges til, hvor stort det skal være, og hvilke farver der vil passe i ens hjem. Smart også hvis man ved, hvor meget det må koste, for det er nemt at blive fristet. Så er der tæpper i uld og i silke. Silketæpperne er de dyreste og de mest sarte. De bør ikke ligge, hvor man går meget med fodtøj på. Der er tæpper med dobbeltknuder, de er tykke, solide og lidt stive i det, så de kun kan rulles og ikke foldes. Med dobbelt-knuder kan mønstret aldrig blive så klart og fint afgrænset som med enkelt-knuder. Tæpper med enkelt-knuder er blødere men knapt så slidstærke, til gengæld står mønstrene skarpt. Tæpper skal ligge helt glat på gulvet. Hvis det efter få dage fortsat buler eller trækker i kanterne, er det en teknisk fejl ved tæppet, der trykker prisen. Jo flere knuder jo finere og dyrere tæppe. Antallet af knuder ses bedst på bagsiden af tæppet. Hvis mønstret er meget klart på bagsiden, er der mange knuder og uld af fin kvalitet. Hvis ikke, er der knapt så mange knuder, og tæppet er af en billigere og grovere uld. Tæppet skal føles lidt fedtet og glat, så er der tale om kvalitetsuld. Tør og mere ru overflade peger på uld fra får i stedet for lam, og det er knapt så ekslusivt. Hvis et tæppe afgiver meget overskudsuld er der tale om en billig kvalitet i uld. Det gør indiske tæpper ofte, fordi inderne fremstiller rigtigt mange tæpper i den billige afdeling. Der er ingen oprindelse, der er finere eller mere ekslusiv end andre. Der fremstilles dyre og fine tæpper i alle de lande, der producerer tæpper, ligesom alle fremstiller billigere ketagorier. Et tæppes oprindelse siger kun noget om, hvor det er fremstillet. Ikke hvorfra ulden er. F.eks. er mange af de fine og dyre iranske/persiske tæpper fremstillet af importeret uld fra New Zealand. Opsummering - føl med fingrene om tæppet er blødt og tæt og føles lidt fedtet eller fugtigt. Hvis mønstret på bagsiden er meget tydeligt og klart, er der tale om fin garn i god kvalitet og med mange knuder, der sammen med den fedtede fornemmelse signalerer, at der er tale om et fint tæppe. Og priserne i Danmark er generelt lave og bør ikke give anledning til bekymring, fordi konkurrencen har presset dem i bund.