Ægtefællejob er nøglen til at trække læger til Thy

Sygehus Thy-Mors sætter fokus på ægtefællejobs for at få trukket læger til

Astrid Christensen, personale- og lønchef på Sygehus Thy-Mors, har allerede høstet positive erfaringer i forbindelse med ægtefællejob. Foto: Christina Larsen

Astrid Christensen, personale- og lønchef på Sygehus Thy-Mors, har allerede høstet positive erfaringer i forbindelse med ægtefællejob. Foto: Christina Larsen

Sygehuset Thy-Mors er begyndt at tænke i nye baner for at få besat de ca. 10 ubesatte speciallægestillinger. For erfaringerne har vist, at man bedst holder på lægerne, hvis de permanent flytter til området. Derfor er Sygehus Thy-Mors siden nytår intensiveret formidlingen af job til lægernes ægtefæller. Personale- og lønchef Astrid Christensen, der har været ansat på sygehuset siden 1976, kan stadig huske de gode tider i begyndelsen af 80'erne, hvor det var nemt nok at rekruttere læger. ¿ Tingene har ændret sig meget. Når vi slog stillingerne op, fik vi så mange ansøgninger, at vi kunne vælge mellem ansøgerne til overlægestillingerne. I dag kan vi sætte opslag på opslag op, uden at der kommer en eneste ansøgning, siger hun. Astrid Christensen fortæller, at sygehuset tidligere har forsøgt sig med at finde job til ægtefællerne. Det skete i damarbejde med den daværende Arbejdsformidling i midten af 90'erne. Men tiltaget blev aldrig den succes, man havde håbet. Thy Erhvervsråd genoplivede ægtefælleprojektet sidste efterår. Denne gang i elektronisk form, hvor jobsøgernes cv'er bliver mailet rundt til de mange virksomheder, der er i netværket. Læs mere i Thisted Dagblads lørdagsudgave

Forsiden