EMNER

Ægtepar nær indebrændt

PIRUPSHVARRE:Et tysk ægtepar og deres hund var nær indebrændt i et lejet sommerhus på Egebæksvej natten til tirsdag. Parret konstaterede comkring kl. 03.25, at der var ild i huset. De forsøgte forgæves at slukke branden, men måtte hurtigt opgive og tilkaldte i stedet hjælp fra et nabohus. Da brandfolkene nåede frem, var der ild i stue og køkken. Sommerhuset blev ødelagt indvendigt, og beredskabschef Aksel Lange Nielsen betragter det som et stort held, at beboerne slap ud i tide. Branden opstod i nogle elledninger i et kosteskab.