Ældre ægtepar bragt på hospitalet efter sammenstød med lastbil

Tre personbiler og en lastbil var fredag eftermiddag involveret i en trafikulykke i Allerød.

ALLERØD:Et ældre ægtepar blev fredag eftermiddag bragt på hospitalet i kritisk tilstand efter en trafikulykke i Allerød.

Det fortæller vagtchef Daniel Cunnely ved Nordsjællnads Politi lørdag morgen.

Trafikulykken involverede en lastbil, og tre personbiler blev ramt.

- Lastbilen påkører en holdende, forankørende bil bagfra, mens den holder i et kryds. Den forankørende bil ryger op i en anden bil og over i modgående spor, hvor en tredje bil bliver ramt, siger vagtchefen.

Parret, der blev bragt på Rigshospitalet, sad i den modkørende bil. De øvrige involverede havde ikke behov for at blive sendt med en ambulance til hospitalet efter ulykken.

Vagtchefen kan ikke sige lørdag morgen, hvorvidt parret er uden for livsfare eller ej.

Fredag aften oplyste vagtchef Michael Dalby, at manden er 90 år. Det vides ikke, hvor gammel kvinden er.

Ulykken skete i krydset ved Nymøllevej og Mørkebakkevej.

Efter ulykken spærrede politiet kørebanen i begge retninger for at foretage undersøgelser. En bilinspektør blev også sendt til stedet for at undersøge årsagen til ulykken.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skandinavisk koncern køber ikonisk nordjysk ferieresort
Luk