Ældre ægtepar overfaldet

SØNDERBORG:Et ældre ægtepar fra Broager måtte nytårsnat køre til Sønderborg Sygehus for at blive behandlet for de kvæstelser de fik, da de på vej hjem fra nytårsfest pludselig blev overfaldet af en yngre mand. Den unge mand passede ægteparret op og begyndte umotiveret at tæske løs på kvinden. Siden blev manden overfaldet og derefter vendte den unge mand sig igen mod konen og fortsatte volden. Overfaldet skete kort før klokken to, men allerede samme nat kunne politiet anholde den unge mand, der erkendte overfaldene, oplyser politiet.