Hobro

Ældre bød ny udvalgsformand indenfor

Ny formand for sundhedsudvalget Jan Andersen (DF) hilste tirsdag på personale og beboere på kommunens otte plejecentre

På sin rundtur hilste ældrechef Tue von Påhlman (til venstre) og udvalgsformand Jan Andersen på beboerne, der -trods de var midt i frokosten - fandt tid til at vise deres lejligheder frem. Foto: Michael Koch
På sin rundtur hilste ældrechef Tue von Påhlman (til venstre) og udvalgsformand Jan Andersen på beboerne, der -trods de var midt i frokosten - fandt tid til at vise deres lejligheder frem. Foto: Michael Koch Michael Koch

HOBRO: Der er mange matrikler at holde styr på, når man er ny formand for sundheds- og omsorgsudvalget i Mariagerfjord.

Tirsdag var Jan Andersen (DF) på rundtur til kommunens plejecentre sammen med sundheds- og ældrechef Tue von Påhlman for at hilse på beboere og medarbejdere.

- Det er jo helt nyt for mig at sidde i sundhedsudvalget. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at se, hvad det er for nogle arealer, vi har i kommunen. Det er nemmere at tale om, når man selv har været her og kan sætte billeder på stederne og ansigter på de centrale personer, forklarer han.

På Hobro Alderdomshjem var beboerne midt i frokosten, da delegationen kom forbi.

Men 92-årige Sigrid Nielsen meldte sig hurtigt på banen og viste sin lejlighed frem.

- Havde jeg vidst, I kom, havde jeg ryddet lidt op, grinede hun.

- Jeg kommer fra Fårup ved Hornslet. Så jeg er kommet langt hjemmefra, men jeg er rigtig glad for at bo her, fortalte hun Jan Andersen, der beundrede udsigten til fjorden fra Sigrid Nielsens lejlighed.

Det er dejligt, at en politiker har tid til at komme forbi, mener den 92-årige beboer.

- Det er skønt, når det ikke bliver den samme trummerum, og der sker lidt nyt, konstaterede hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden