Trafikulykker

Ældre cyklist kørt ned

En ældre mandlig cyklist blev torsdag formiddag ramt af en bil på Niels Juels Vej i Frederikshavn.

Anmeldelsen lød i første omgang på, at det var et barn, der var kørt ned, men i stedet viste sig, at der var tale om en 70-årig mand, oplyser TV2Nord. Cyklisten drejede lige ud foran en kvindelig bilist, som kørte med lav fart. Den ældre mand er udenfor livsfare. Han er nu kørt til sygehuset i Hjørring.