Ældre dame skulle i Føtex: Mistede dankort og 15.000 kr.

Indkøbsturen endte trist for ældre dame i Hjørring

Den ældre kvinde mistede sin pung i Føtex. Kort efter havde nogen hævet 15.000 kr. på hendes konto. Arkivfoto: Daniel Mikkelsen

Den ældre kvinde mistede sin pung i Føtex. Kort efter havde nogen hævet 15.000 kr. på hendes konto. Arkivfoto: Daniel Mikkelsen

HJØRRING:Indkøbsturen blev noget dyrere end forventet, da en ældre dame tirsdag eftermiddag var i Føtex på Bispetorv i Hjørring.

Mellem kl. 13 og 13.30 stjal en ukendt person pungen fra den ældre dames taske.

Da hun opdagede, at pungen var væk, var det allerede for sent: Nogen havde hævet 15.000 kr. i kontanter med det dankort, der lå i pungen.

Politiet formoder, at gerningsmanden eller mændene har afluret hendes PIN-kode til dankortet, mens hun var i Føtex, hvorefter de ubemærket stjal pungen med dankortet i.

Nu håber politiet, at videoovervågning kan bringe dem på sporet af tyven eller tyvene.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.