Socialforsorg

Ældre er tilfredse med hjemmeplejen

Bedre end sit rygte, konkluderer forskningsprojekt. Men rapport er ikke entydig

Plejepersonlaet i Aalborg vil demonstrere, hvordan en ideel plejesituation ser ud ved at lave en omvendt strejke. ARKIVFOTO:  SCANPIX

Plejepersonlaet i Aalborg vil demonstrere, hvordan en ideel plejesituation ser ud ved at lave en omvendt strejke. ARKIVFOTO: SCANPIX

Millionerne er rullet ind til ældreplejen de sidste 5-6 år - også udover hvad der skyldes det stigende antal ældre, konkluderer ny undersøgelse fra Rockwool Fonden, som blev offentliggjort i går. Budskabet kommer som sendt fra himlen til regeringen, der af oppositionen bliver beskyldt for at ofre den kommunale velfærd på skattestoppets alter. - Rapporten er en udstrakt hånd til regeringen, fordi den passer perfekt ind i den dagsorden, der hedder, at der er midler nok på området, men at det bare skal organiseres på en anden måde, siger Lotte Hansen, politisk analytiker hos Advice. Men undersøgelsen er ikke entydig. Blandt andet viser den også, at der er færre ældre, som overhovedet modtager hjemmehjælp, at der er stort sygefravær blandt de ansatte, og at der har været kraftige nedskæringer på rengøring og anden praktisk hjælp til fordel for den personlige pleje. Derfor vil begge politiske fløje finde ammunition i rapporten, forudser Lotte Hansen. - Kampen kommer til at stå om, hvem der bruger rapporten bedst. Data bliver som regel brugt som politisk magtmiddel, og ikke som grundlag for en politisk diskussion, siger Lotte Hansen, der mener, at politikerne svigter, når der skal diskuteres prioriteringer. Som for eksempel i spørgsmålet om der skal satses på personlig pleje eller praktisk hjælp. Et spørgsmål, som socialminister Eva Kjer Hansen (V) ved fremlæggelsen af rapporten i går undlod at svare på, og som hos Dansk Folkepartis socialordfører Pia Kristensen, udløser svaret ’begge dele’. Lektor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet hæfter sig ved, at modtagerne af hjemmehjælpen giver hjælpen højere karakterer, end borgerne generelt kan svinge sig op til. - Ældreområdet har et imageproblem i befolkningen på grund af de negative enkeltsager i medierne. Og så kræver det stærkt politisk lederskab at stå imod trangen til at vise handlekraft, siger Kasper Møller Hansen, som forudser, at politikere, der handler ud fra enkeltsager, risikerer at blive endnu mere udbredt i lyset af den skærpede mediekonkurrence. - Mediebevågenheden og konkurrencen om forsidehistorier gør politikernes handlerum mindre. Vi har svært ved at acceptere usikkerhed, og derfor føler politikerne sig under pres for at handle hurtigt, selv om det i virkeligheden ikke står så slemt til, siger Kasper Møller Hansen. marlene.soerensen@nordjyske.dk