Ældre får gratis teaterbilletter

} GAVE: Ikke nok med, at kommunens ældre bliver de første, der får lejlighed til at se amatørteaterscenen Menbranens ny forestilling "Op og ned ad bakke". De kan også gøre det ganske gratis. Der er nemlig efterhånden skabt tradition for, at den lokale fond, Ellen og Harald Horns Fond, skænker kommunens ældre en gratis teaterforestilling. Og der gøres ingen undtagelser i år. De ældre inviteres således gratis til Membranens opførelse af "Op og ned ad bakke", der tager udgangspunkt i Bakke-sangerinderne og deres populære viser. Den har premiere på Knaberscenen i Aalestrup 3. marts, men allerede dagen før kan de ældre komme til gratis forpremiere. Fonden har nemlig købt samtlige 175 billetter til forestillingen, og ifølge formanden for den lokale pensionistforening, Børge Haugaard, uddeles billetterne efter "først-til-mølle" princippet. } PÅ TVÆRS: Arrangementet boldspil på tværs af alder og tilhørsforhold er med pænt fremmøde afviklet i Klejtrup Hallen. Bag det stod Boldklubben Sydhimmerland, som samlede 25-30 børn i alderen 4-14 år. Derud over var der nogle forældre, som hyggede sig med at se på de forskellige aktiviteter. - Daniel Nielsen stod i spidsen for arrangementet, og det var også ham, der var idemand til det. Han er utrolig dygtig og har mange gode fodbold-relaterede ideer og er en kapacitet for klubben, siger formanden, Mette Nielsen. - Der var mulighed for forskellig boldspil - og leg - og det betød en masse gode oplevelser i hallen, tilføjer Mette Nielsen.