Tunesien

Ældre fra Aars i Tunesien

AARS:35 medlemmer af Aars Pensionistforening har været på tur til Nordafrika, nærmere bestemt Tunesien. Her boede de i havnebyen Sousse, hvor der var arrangeret rundtur, ligesom der var udflugt til Monastatir-klosteret. Der var i det hele taget mange spændende udflugter på programmet under det ugelange ophold. De omfattede bl.a. besøg i badetermerne i Kartago og området omkring hovedstaden Tunis. Et af turens højdepunkter var en to-dages ørkensafari, hvor deltagerne oplevede Sahara-ørkenen og Tunesiens største saltsø Chott el Derid med tilnavnet Djævelens badekar, idet sommertemperaturen her kan nå 50 grader. Der blev under turen også aflagt besøg i Kairouan, der er den fjerde helligste by inden for islam.