Ældre i Aalborg er tilfredse med service
Aalborgs ældre er tilfredse med den service, som de får. Det viser en ny brugerundersøgelse, som kommunen har foretaget.
Blandt kommunens modtagere af hjemmehælp i form af praktisk hjælp, personlig pleje og mad er de fleste tilfredse. 87 procent af brugerne giver positiv vurdering af hjælpen alt i alt. Ældre- og handicaprådmand, Tina French Nielsen (V), mener, at resultatet er pænt, da 2007 har stået i kommunalreformens tegn. Graden af tilfredshed ligger over landsgennemsnittet, men er på en række punkter lavere end i kommunens brugertilfredshedsundersøgelse i 2006.