Tyverier

Ældre kvinde bestjålet i Hobro

HOBRO:En ukendt gerningsmand har stjålet ca. 2000 kr. fra en ældre kvinde med bopæl i Fortunaparken i Hobro. Tyven indfandt sig lørdag formiddag i lejligheden. an præsenterede sig som taxachauffør. Da han gik kort efter, manglede der 2000 kr. i kvindens pung. Gerningsmanden beskrives som yngre med kort lyst hår. Han var iført kraftig lys sweater. HOBRO: En 39-årig kvinde fra Hobro er i forbindelse med indkøb i Føtex i Hobro blevet frastjålet sin pung med et kontant indhold på ca. 250 kr. I følge anmeldelsen til politiet har tyven fisket punge op af kvindens taske. SDR. ONSILD: Firmaet Lika New-Line, Søagervej, Sdr. Onsild, havde i weekenden besøg af en indbrudstyv. Tyverialarmen gik i gang, men da en vægter nåede frem, var tyven borte. Der er stjålet forskelligt computerudstyr. HOBRO: I løbet af weekenden blev der begået indbrud i virksomheden Composhield, Havrevænget, Hobro. Der er knust et vindue til kantinen. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. SKELUND: Fra bagagerummet i en Toyota Carina, som holdt parkeret på Elkjærvej i Skelund, er der stjålet forskelligt legetøj. Gerningsmanden har opbrudt låsen. HOBRO: Fra en lejlighed på Godthåbsvej i Hobro er der stjålet ca. 8200 kr. i mønter samt en 1000 kr. seddel. Tyven er kravlet ind gennem et åbentstående vindue.