Trafikulykker

Ældre kvinde død i trafikulykke

VIBORG:En trafikulykke på den jyske hovedvej 13 syd for Pårup kostede onsdag formiddag en 65-årig kvinde livet. Kvinden døde, da den bil, hun sad i, snurrede rundt og blev ramt af en modkørende bil. - Føreren af den ene bil kom ud i rabatten og mistede tilsyneladende herredømmet, så bilen snurrede rundt på vejen. Her blev den så ramt af en modkørende, og kvinden døde på stedet, siger vagtchef Henrik Nielsen ved Midt- og Vestjyllands Politi. Ud over den dræbte er en anden kvinde blevet kørt på sygehuset med alvorlige kvæstelser efter ulykken, der fandt sted omkring klokken kvart i ti. /ritzau/

Forsiden