Ældre kvinde dør bag rattet i nordjysk trafikulykke

En alvorlig trafikulykke har søndag formiddag kostet en kvindelig bilist livet nord for Løkken.

Ambulance Foto: Free/Colourbox.dk

Ambulance Foto: Free/Colourbox.dk

En 89-årig kvinde fra Løkken har søndag formiddag mistet livet i en trafikulykke i Nordjylland.

Foreløbige undersøgelser viser, at kvinden omkring klokken 11.15 kom kørende ad Vråvej mod vest, da hun i krydset ved Løkkensvej stødte sammen med en anden bil. Heri var føreren en 46-årig mand fra Skanderborg.

- Der blev afsendt ambulancer og politi. Fremme på stedet kunne det hurtigt konstateres, at føreren af den ene bil, en 89-årig kvinde fra Løkken, var afgået ved døden, oplyser Nordjyllands Politi.

Samtidig stod det klart, at også den 46-årige mand var kommet til skade. Der er dog ikke tale om livstruende skader. En ambulance bragte ham til behandling på Aalborg Universitetshospital.

Søndag eftermiddag arbejder politiet fortsat på stedet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst